Hugget i sten

Lysvågen hele natten, og nu
er klokken seks.

Jeg stiller vækkeuret
en time frem.

Søvnen indfinder sig monumentalt
i de følgende dage.

Nu svæver jeg
som en måne
hugget i sten.

Jeg var inde i den som en drøm,
og søvnen huggede mig fri som en fugl
og fløj væk.

Frisk som en havørn.