Skybrud over København
og vel andre steder,
vandet står ind over stævn
efter andre noder,
end hvad milde sommerdag
skrev i partituret,
førend den for resten sveg
os og valgte året.

Men september kommer snart,
er her allerede,
selvom det kan lyde sært,
nu med skyer hvide
på den høje himmel blå
som du uden tynge
spejler, skade i dit træ
på din brune vinge.

I Det ny Jerusalem
breder egetræet
sine blade over ham,
som det selv har båret
ind i dødens dybe nat
på de stærke grene,
løfter her hans øje let
til sin egen krone.

Hør melodi her.