Ny vin fra gamle stokke.
Nu drikker dragen livets vand
som store hvide skyer
og slukker evighedens vilde brand
i de fortabte byer.
Nu sætter du din strålefod
på skyerne de hvide
og stænker med dit evigt klare blod
en regn af dråber blide.
Nu falder regnen over os
som fred i vore sjæle
og suges op af jordens bløde mos
lagt under vore hæle.
Nu slår du ned som hvide lyn
i træerne i skoven
og spreder pindebrænde for dit syn
forneden og foroven.
Nu går du på det hvide gulv
med knaster og med knirken
og lader øjet hvile som en ulv
på fårene i kirken.
Nu vogter du den lille flok
mod hundene og hyrden
og lader det i grunden være nok
at lette ham for byrden.
Nu går du på din lette fod
igennem hvide dale
og lader renen leve af dit blod
i himmelhøje sale.
Nu vejrer du en herlig duft
så fin og uden lige
og følger færten i den klare luft
om rosen i Guds rige.
Hør melodi her.
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...