Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Du satte dig ud på det ødeste sted
Du satte dig ud på det ødeste sted,
hvor ingen andre end du selv fulgte med
og sad der alene i yderste nød,
hvor andre forvandlede stene til brød.
Du sagde, at ingen kan leve af brød
alene, for brød er den sikreste død;
men kun af dit ord kan vi leve og dø
og spire igen af forkastede frø.
Du satte dig ind i den yderste dag,
hvor alle skal dø i et eneste slag,
og frelste os ud af den mørkeste død,
fordi du forvandlede ordet til brød.
Nu sætter du dig på det inderste sted
i hjertet og stifter den højeste fred,
hvor ingen skal lide et eneste savn
men leve af ordet, der skaber dit navn.
Du sættter dig ind som det yderste led
i kæden som ankeret nu trækker ned
til bunden af havet, hvor havfruen står
med vuggende hofter og bølgende hår.
Hun sætter sig selv i dit enbårne sted,
og hvor du går hen, der går hun også med,
hun klæder sig let på den yderste dag,
som vinden er klædt i et vajende flag.
Hun sætter sig ned ved din side og ser,
hvor tusinde varsler og undere sker,
og ser de fortabte og viser til dem,
hvor muren er brudt ned til Jerusalem.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 