Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
På Oliebjegets tinde
På Oliebjergets tinde,
hvorfra du på din fod
sprang op imellem vinde
i legeme og blod,
stod engle ved vor side
med ét og lod os vide,
at du i blandt os går
i morgen som i går.
Nu standser bonden ploven,
og fra sit førerhus
ud skuer han mod skoven,
hvor vejen er af grus
til hovedvejen inde
imellem drøm og minde,
hvor nu en skare går
med solen i sit hår.
Hvor mågerne får vinger
alt på den sorte jord,
og himmelen betvinger
i det forløste ord,
er vinterhveden sået,
når dagene er gået
og dækker fra sit skjul
den nøgne mark til jul.
Når høsten bliver bjærget
igen til næste år,
og hyrderne har værget
om det fortabte får,
er hånden lagt på ploven
med ét igen fra oven,
og lige furen står
for øjet som i går.
Her går med ét i vrimlen
med skulder, hånd og fod
et legeme fra himlen,
ja legeme og blod,
med øjne, mund og pande,
så hver og én må sande,
som går imellem dem,
Det ny Jerusalem.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 