Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Velkommen i den grønne lund
Velkommen i den grønne lund,
hvor mælk og honning flyder
fra randen og til krukkens bund
og til enhver, som nyder
det frie ord og beder om
en bid heraf på maven tom
og takker som det næste
for at få lov at gæste.
Men den som sine klæder har
beholdt til bryllupsfesten
og holder brudgommen for nar
og skiller sig fra resten,
han kastes ud, hvor der er gråd,
og ingen kender noget råd,
selv om de holder taler
om skyer og om hvaler.
I salen er der ingen ro,
hvor vin og olie flyder
imellem kærlighed og tro,
og takker den, som byder,
at lamme går og blinde ser,
hvor glæden fryder sig og ler,
og lader døde leve
i gråden for Nineve.
Hør melodi her.
Ordet “bryllupsklæder” optræder i Matthæusevangeliets kapitel 22 i lignelsen om kongesønnens bryllup. Det er her, der fortælles om et bryllup, som de indbudte gæster ikke gider komme til. I en by slår de indbudte slår ligefrem budbringerne ihjel. Kongen ødelægger derfor hele byen som hævn. De indbudte var ikke værdige, hedder det så, og tjenerne sedes ud på gader og stræder for at invitere de fattige. Da det var den tids skik at iklæde gæsterne særlige bryllupsdragter på værtens bekostning, springer det i øjnene, at en af gæsterne sidder i sit eget tøj. Han har altså indfundet sig uden rigtigt at ville tage del i festen. Kongen beordrer ham straks bundet og kastet ud, hvor der er gråd og tænders gnidsel. Det spilles der på i salmens andet vers. I tredie vers er der en henvisning til Nineve, som i en bibelsk sammenhæng mest er kendt for at være den by, som profeten Jonas værgede sig ved at nedkalde dom over. Da han endelig gjorde det, omvendte byen sig og slap for udslettelse. Men 200 år senere var den gal igen og byen blev lagt i ruiner.
Kirken i Gyngen 