Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Den Store Samson
I en sidebemærkning og sikkert andre steder, skriver Ricardt Riis om Løgstrup, at han desværre ikke opdagede, at han havde fundet de vises sten, da han stødte på de suveræne livsytringer. Til gengæld er Riis nok ikke den eneste af Løgstrups læsere, der har opdaget det. I hvert fald er det dem, der til stadighed pulserer ud fra forfatterskabet, når man læser det på anden hånd.
De suveræne livsytringer er som nirvana, der fyldte Buddha med ny energi og sendte ham tilbage for at hjælpe menneskene. Han opdagede det heller ikke og prædikede at indgå i nirvana i stedet for, som han selv gjorde, at vende fornyet tilbage derfra, som historikeren Arnold Toynbee har gjort opmærksom på.
I en uge på højskole sang vi fire gange, Du kom med alt det, der var dig, og også den handler om et møde med de suvereæne livsytringer. Hvad jeg savner i den er katastrofen som modbillede i verden udenfor. Den gør som Buddha prædiker og indgår i nirvana. Det ville jeg lave om på ved at modstille opdagelsen af Krishnamurti med Titanics forlis omtrent samtidig.
Imens de store skibe sank,
da rejste du dig fin og rank
på dine fine fødder.
Du stod, hvor bølgerne slog ind
og legede med sol og vind
og store kokosnøddder.
Her blev du set af øjne blå,
der standsede og så og så
på sjælen uden tynge.
Den fløj som sommerfuglen let
og bar på vingerne en plet
hen til den store gynge.
Med kærlighedens karrusel
kom du med ét og satte skel
imellem lys og mørke.
Den store Samson æder alt
fra verdens lys til jordens salt
og hele jordens tørke.
Du skaber jord og himmel ny
med hav og bølge, vind og sky
i stedet for de gamle.
Jeg går op på Akropolis
og ser på templernes forlis
som dele til at samle.
Jeg lader skægget gro i ro
og bygger i den gode tro,
at alting hænger sammen.
Nu falder frugten for min fod,
der hvor jeg allerede stod
en anelse fra stammen.
Fra græsset samler jeg den op
og lægger den i denne kop
som billede på noget.
Er det dit rige, som jeg ser,
af overflod i kar af ler
fra træet, som er kroget?
Jeg går en anden vej end den
du leder mig, for jeg vil hen
til dig i Kapernaum.
Det ligger mellem her og der
i Kanaan og ikke her
så tæt ved København.
Du kommer mod mig, når jeg går
med samme sol omkring mit hår,
som skyerne behager.
Jeg selv den vidt berejste hånd
du rækker mod mig som et bånd,
som djævelen forsager.
Vi følges ad på hver sin hest
som lige børn og leger bedst
i haven hele dagen.
Afsted for fulde sejl det går,
skønt søen blank og rolig står,
fra Cristiansø til Skagen.
Den Store Samsom æder alt,
det har jeg lige godt fortalt,
men der er det at sige:
At når tallerkenen er ren,
og kæmpen sover som en sten,
sig viser Himmerige.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 