Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
I dødens bånd vor salme lå
I dødens bånd vor salme lå
i skamløshedens lænke,
men herlig skulle den opstå
os salighed at skænke,
så menigheden kisteglad
sig lærer salmen udenad,
at Babylon må falde.
Halleluja!
En overdådig dåd det var
den død at overvinde;
for syndens skyld ej før så klar
var sang på jord at finde;
den dårlige samvittighed
slog Jesus med sin ånde ned,
før han lod ordet falde:
Halleluja!
Han selv vor slavelænke bar,
skønt kontinentets konge;
dermed han fældet døden har
med sine sorte sange;
for os, som Jesus har til ven,
sig løfter sangene igen,
hvor sukkene må falde.
Halleluja!
Det var en boksekamp med glans
på sommerfuglens vinge,
da dødens brod med ét blev hans,
som kunne døden tvinge;
så livet svævede forbi
og stak så godt som nogen bi,
at døden måtte falde.
Halleluja.
Nu holder vi for livet fest,
som døden har besejret,
og vær velkommen med som gæst,
om du har døden fejret;
du sidde skal i kongestol
og lyse som en anden sol,
der på din frelser falde.
Halleluja!
Han skænker dig et bæger vin
med bobler i og perler,
som han har kastet dem for svin,
og kranser dig med snerler,
der som en lille megafon
eller en rejsegramofon
nu lader ordet falde:
Halleluja!
Efter Luther.
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/220
Kirken i Gyngen 