Ny vin fra gamle stokke.
Når dette år sig føjer til dem, som der var før, med krudt og nytårsløjer, som det sig hør og bør, så skuer vi tilbage på en velsignet tid af uger og af dage og måneder af flid. Vi nåede det hele, hvorom vi havde drømt, vi nåede at dele, da bægeret var tømt, vi føjede en time alt til det korte år, og fik det til at rime på hyrder og på får. Vi passer på hinanden, vi passer på os selv, vi passer på en anden fra fjerne himmelhvælv, vi passer selv som foden i hose til i dag, for nu er hveden moden, og det er ingen sag. Vi høster i det høje og dybe, hvor vi bor, og dynger for vort øje alt op, hvorpå vi tror, og når vi rører himlen med jordens overflod, så synker stjernevrimlen i støvet for vor fod. Du lyser Jesus over hver plet på denne jord, på hvert et barn, der sover kun Herre på dit ord, førend du det befaler at rejse sig og gå, imens du selv betaler, hvad regningen er på. Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/722/381/2
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...