Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Novemberjesus kold og klar
Novemberjesus kold og klar, jeg tror, du skylder mig et svar, hvorfor er mine koner, hvergang jeg finder mig en ny med fine lader, øm og bly nu altid skorpioner? Ved Gud, hvor er det dog et pift altid at bære dødens gift i skrøbelige lemmer, når vinen smager af dit blod, og enden er som salmen god, i hvilken jeg istemmer. Det var min hånd på hendes lår, men hun var et af dine får og hørte til i folden, jeg spildte al din gode vin, nu må jeg leve som et svin af agern og af olden. Du kroner mig alligevel til konge over Israel, jeg sidder på min trone, nu læser jeg i Emma Gad, indtil jeg kan den udenad og holder takt og tone. Decemberjesus ren og hvid, så kom den søde juletid ret som en tyv om natten, imens jeg blundede en stund alt som en sten på havets bund, skønt klokken kun var atten. Du ligger i din krybbe fast, om alle bånd og hjerter brast til glæde for det øje, som ser i moders sjal dig svøbt, som hver og en af os er døbt i glansen fra det høje. Hun er mit kors, jeg hænger nu på hende, kommer jeg i hu, som du i dine pjalter for vore synders skyld dig lod korsfæste, så dit røde blod bestænkede Guds alter. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/731/397/2
Kirken i Gyngen 