Ny vin fra gamle stokke.
Egne salmer og gendigtninger fra engelsk.
Farvel med glæde siger jeg til den falske jord. Jeg fra din side viger, til afsked ej et ord. Jeg længes efter himlen, hvor Stella Nova står med ét i stjernevrimlen herover, hvor jeg går. Dit gode råd mig leder, Guds søn, min advokat,… Continue Reading “Farvel med glæde siger”
Nu ligger der et punktum i sneen som en sten, og derved bliver disse to vel i grunden én. Ved vejen står en gravhøj med fuglerede i og ser på karavanen, der ruller let forbi. Herom har ploven kredset i mange tusind år; dengang,… Continue Reading “Nu ligger der et punktum”
At huske sig selv og de andre, det er den eneste vej, som verden med ét vil forandre, så at den bliver stramaj. Så bliver din hverdag at skue så let som ikonmosaik, og du bliver set af en due og ligner dig selv… Continue Reading “At huske sig selv og de andre”
Jesus af Nazaret, jødernes konge. Han var af Davids æt og Davids sange. Under Augustus blev Herodes bange. Se under Konstantin, se under sange. Se på den lyse side af mange. Fader, jeg fandt dig i dine sange.
Her er der intet stort og flot som alle folk vil se, her er der intet stille slot beklædt med lys og sne. Her er der kun et øjeblik tilfældigt som et digt, der skrives på den sidste brik af et uendeligt og næsten… Continue Reading “Her er der intet”
Hjælp mig nu troens vinge på, og lad mig stige op til de opstandne i det blå og se den store trop. De led engang i vores sted, og tåren faldt fra kind på puden, hvorfra den sank ned og sank i dunet ind.… Continue Reading “Hjælp mig nu troens vinge på”
Hvis nogen spørger mig, hvortil jeg fæster al min lid til, at jeg, som jeg gerne vil, nu om en liden tid i Paradis med Jesus går og mine ønsker opfyldt får, så har jeg en forklaring god, og det er Jesu blod. Det… Continue Reading “Hvis nogen spørger mig, hvortil”
Tanken finder nydelse i det forgangne, i erindringen om noget snukt. I ønsket om at det skal gentage sig. Men mindeerne lever deres eget liv udenfor tankens rækkevidde. Krishnamurti: her.
Vær hilset denne stund, hvor hvilen os bereder, at tale med én mund om alle vore glæder. I en velsignet tid vi holder dig i ære, som skabte os med flid, sådan som vi skal være. Du går imellem os, og dine spor i… Continue Reading “Vær hilset denne stund”
At sammenligne sig selv med andre er at fornægte, hvad man selv er. Selve sammenligningen er at fornægte sig selv. Selve sammenligningen er at forsøge at lave om på sig selv. Man bliver ikke klogere på sig selv men skaber en illusion. At sammenligne… Continue Reading “Sammenligning”
The greatest WordPress.com site in all the land!
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades