Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Her er der intet
Her er der intet stort og flot
som alle folk vil se,
her er der intet stille slot
beklædt med lys og sne.
Her er der kun et øjeblik
tilfældigt som et digt,
der skrives på den sidste brik
af et uendeligt
og næsten færdigt puslespil,
der ligger på et bord
og bliver til et rænkespil
ved hjælp af disse ord.
Vi vogter dette øjeblik
som tjenere for Gud,
et upåagtet øjeblik,
som Herren folder ud.
Kirken i Gyngen 
Smukt 🙂
Kun i øjeblikket kan vi mærke og fyldes af Guds varme og kærlighed.
Prøver vi at indfange, beskrive og ”kontrollere” det – så forsvinder det.
At leve i øjeblikket fyldt med Guds varme og kærlighed – som en ”tilstand” i livet – så bliver det aldrig ”større” og smukkere 🙂
Lige i øjeblikket truer vasketøjsbunken og en ugelang opvask bacillebalancen i min lille etværelses lejlighed, mens jeg læser indlæg, skriver kommentarer, lytter til Torben Lendager og Walkers gamle ”ørehængere”, spiller lidt luftguitar – i en skøn lettere anarkistisk og kaotisk sammenblandet uplanlagt og impulsstyret rækkefølge, mens jeg i mit stille sind kan gælde mig over, at jeg i en alder af 50, ovenpå et til tider lige lovlig turbulent og voldsomt liv – ja – så er jeg altså her endnu. Og jeg har ikke taget mere ”skade” af livet, end at jeg stadig kan stå ”midt i et krater” – mens varmen og glæden over at kunne ”mærke” øjeblikket ”løfter” mig op over det alt sammen – med en underlig følelse af at have vundet et slags ”verdensmesterskab” 🙂
Venlig hilsen Ulla…
Tak for det! Nød selv lidt Walkers oven på din kommentar. Husker dem kun perifert fra gamle dage. Men det var dejligt nu.