Med græsset lagt på skår
kan man se helt ned til åen,
og ganske rigtigt
dér sad en kat
og vogtede på vandrotter
i min fantasi.
Jeg satte cyklen med varerne
på den nye støttefod
og gik ind over marken.
Det ligner stadigvæk,
legede jeg med mig selv.
Men det var alvor.
Det var s’gu ham!
I 95 dage havde han været væk
og sad nu her på den anden bred
mellem broerne.
Han miavede længe
uden at lade mig
komme tæt på.
Lagde sig så ned
og lod mig klø sig
bag øret.
Så rullede han om på ryggen.
