Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Salme 45
Jeg tale vil min konges sag,
hans trone er af lys;
hvem af hans dødelige børn
består, ihvor det grys?
Sød er din stemme, nådefuldt
din læbes bløde ord;
din Guds velsignelse slår rod
i gravens dyb af jord.
Nu vælter stenen fra din grav,
nu kommer du i sky;
du bærer i din højre hånd
en jord og himmel ny.
Din trone skal for evigt stå,
din magt nå viden om;
du skal dit scepter strække ud
og fælde ned din dom.
Retfærdighed og sandhed skal
frit ved din side gå;
forunderlige kærlighed
dog stå, hvor døden lå.
Af myrra dufter hver en flig
af dine klæders fold,
at hver en kongedatter vil
sig give dig i vold.
Lyt, datter, til din moders råd:
Glem fader din og folk,
sværg troskab til din konge ny
og vær hans egen tolk.
Hvor er din kjole smuk og fin
med perler i sit slæb,
som løftes over jordens støv
af tusind gyldne næb.
Med jubel føres skal du ind
nu i din konges hus;
din søn skal i din faders sted
din kærlighed betros.
Jeg prise vil dit høje navn
imellem alle dem,
der veg for kongens kærlighed
til dig, Jerusalem.
Efter Salme 45. Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 
I sin bog “Book of J” har Harold Bloom et bud på identiteten på den forfatter i GT, som i forskningen kaldes Jahvisten. Bloom mener, at det er en person med tilknytning til kong Salomos hof, og han mener også, at det må være en kvinde. En anmelder af bogen har ironisk spurgt, hvorfor Bloom ikke løber linen ud og ligefrem identificerer hende med Davids hustru Batseba. Harold Bloom svarer beredvilligt, at det gør han gerne! Batseba, kong Salomos mor, som hans far David stjal fra hititten Urias, har som fremmed netop den ironiske distance til Israels historie, som også Jahvisten har.
Jeg erindrer det her ved gendigtningen af Salme 45. Netop det motiv bliver centralt at glemme, hvad man kommer fra, og give sig hen til livet i en ny sammenhæng. Ingen kan have været mere fortrolig med den erfaring end netop Batseba.