I Simon den spedalskes hus

I Simon den Spedalskes hus,
der var et mægtigt gilde,
hvor roserne vel havde lus
men duftede så milde,
at de befordrede en rus,
hvor hjerterne lå øde,
de duftede så søde.

Sin alabasterkrukke brød
Maria mellem torne,
og salven mellem roser flød,
de ægte og forlorne;
hun over Jesu hoved gød
sit dyrebare eje
i stedet for at neje.

Hun salvet har mig før min død,
hvad ingen andre vover,
det sagde Jesus, og han bød,
hvor andre bare lover,
at huske hende, vel det lød;
det var en dejlig pige,
som fandt sit Himmmerige.

Hør melodi her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s