Kære Inger-Marie Ørner.
Tillykke med tildelingen af Poetklub Århus´ Undergrundspoesipris!
For nogle uger siden lavede jeg et interview med dig i anledning af, at vi i poetklubbens bestyrelse enstemmigt havde besluttet, at du skulle have prisen. Du spurgte da, hvorfor det netop var en “undergrundspris”, du skulle have. Det vil være oplagt i et svar at inddrage Gustaf Munch-Petersens digt “det underste land” fra 1933. En linje herfra er denne, at “blodet flyder frit mellem alle”. Jeg kunne have lyst til at citere hele digtet. Men denne linje må være nok.
Du skal have en undergrundspris Inger-Marie, fordi du bibringer os en erfaring af dette ellers eksklusive fænomen, at blodet flyder frit mellem alle. Det bliver dog ikke ved en indre ophøjet erfaring i dit tilfælde. Med dine egne ord fra interviewet: “Det skal være mit digt, og så ryger det lige over i en andens hjerte”. Dermed er det nemlig sagt, at du formår at give din indre oplevelse af fællesskabet et ydre udtryk.
I mere end ti år er du kommet trofast til poetklubbens oplæsningsarrangementer, og du har målbevidst opbygget en sætliste at øse af. Ofte har du læst de samme digte igen og igen, så vi har lært dem at kende og lært at sætte pris på dem. Du har også arbejdet med tekster i skriftlig form i form af figurdigte, og du har sprængt figurdigtet som genre med det fine digt “Clipsen” om en papirsclips, der er vredet ud af form og ikke kan finde tilbage til sin oprindelige form og derfor ikke kan gøre andet end at være det, den er, nemlig en clips, der er vredet ud af form, og ligesom clipsen er også linjebrydningen i digtet om den vredet ud af form.
Det er ikke skjult for nogen, at din erfaring med at være vredet ud af form også har med sygdom at gøre. Men på trods af sygdommen møder du alligevel op velklædt og opmærksom ikke bare fra det underste land men også fra en højere verden, hvor anstændighed er noget naturligt. Du har med et udtryk fra et andet af dine digte – lys i alle dine rum. Det nærvær, du møder os andre med.
Jeg holder prisoverrækkelsestalen i hånden for prismodtageren siddende til højre. Lior sidder i lænestolen til venstre og lader op til aftenens værtsrolle, og Henrik fifler med lyden. Connie sidder bag det smukke glas i det skarpe hjørne, som Sleiman – der glimrede ved sit fravær – ville have sagt. Sådan er der plads til os alle og flere til i selskab med vores alle sammens Inger-Marie Ørner. Foto: Anne Marie Eriksen
Prisen er en ståltrådsfigur skabt af Michael Persson personligt til Inger-Marie Ørner. Foto: Michael Persson
