Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Kamp om salmesangen
Iben Krogsdal efterlyste i en kronik i Kristeligt Dagblad 30. december 2013 kamp om salmesangen og mindedes gamle dage:
“Engang var salmesangen i de danske kirker og hjem en kampplads! Engang sang man i kirkelige miljøer mod hinanden. Engang var der noget på spil. Der var uenighed, der var gejst, der var vrede, der var teologier, der stødte sammen. Der var konkurrerende salmebøger, der var censur, og der var salmer, der satte Himmel og Helvede i bevægelse”.
I den ånd har jeg valgt en af mine egne salmer som modspil til salmen: “Decembernat. Engle slår vingerne ind” af Iben Krogsdal, hvis salme er eminent i forhold til sit anliggende, som er en skildring af julestemningen og ligefrem en guddommeliggørelse af den: “for julen er Gud” hedder det. “I nat skal vi tænde decembenatslys” står der også, og hermed kan modstillingen til min egen salme præciseres nemlig den, at det næppe er os selv, der tænder lys i julemørket, og ikke vores egen julestemning, der skal fejres. Med salmens ord er det Gud, der tænder lys.
Nu tænder Gud det første lys
med ordet over have;
det ord, som dag for dag fornys
i Paradisets have.
Nu tænder Gud det andet lys
som troen i dit hjerte;
den tro, som, når den skal fornys,
skal stille al din smerte.
Nu tænder Gud det tredie lys
i busken med sin lue;
den busk, hvis flammer skal fornys
for øjet som et skue.
Nu tænder Gud det fjerde lys
i stalden i et øje;
det lys, som engang skal fornys
fra Himlen i det høje.
Min egen salme har egen melodi af Anne Marie Eriksen og findes i en indspilning ved komponisten selv på sang og klaver.
Vi sang både Iben Krogsdals salme og min egen til Kirken i Gyngen på Gallo Skolen første søndag i advent 2014, hvor Adda Lykkeboe fortalte om den af publikum feterede og af nazisterne forfulgte østrigske tenor Richard Tauber (1891 – 1948) og Ib Johansen fortalte om den svejtsiske galekunstner Adolf Wölfli (1864 – 1930).
Adolf Wölfli “Die Kreutzigung Jesus Christi”, 1917
Vi sang også “Du skal elske din næste som dig selv” af Iben Krogsdal, og også her havde jeg valgt en af mine egne salmer som modspil. Iben Krogsdals salme skildrer udfordringen at elske andre som sig selv, og den trøster på gængs vis med, at vi har lov til ikke at kunne mestre opgaven. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der præger det samlede billede. Iben Krogsdal overser mærkeligt nok Jesu særlige udlægning af budet og digter selv løs af karsken bælg. Men fordi det netop er Jesus, der siger til mig, at det største bud i loven er: Du skal elske din næste som dig selv, så betyder det ikke direkte, at jeg skal gøre det, men at han gør det. Fordi han virkelig gør det, betyder det for mig, at også jeg får mulighed for virkelig at gøre det, og at jeg får mulighed for at udvikle en bevidsthed i forhold til ham om, at jeg har gjort det.
Herre, jeg har gjort det gode,
nåden ledte mine skridt,
så jeg rejste op for fode,
hvad der før ved mig har lidt;
lykkelig jeg ser tilbage
på mit livs henrundne dage.
Tak, at ingen veje fører
udenom det sted, du står,
så jeg bliver Ordets gører,
inden, at min time slår;
du har set, hvad ondt jeg agter,
og at jeg det ikke magter.
Lad mig nu fortrolig sige
dig det gode, jeg begik
inde i dit Himmerige,
og den gode løn jeg fik,
at du i min gerning klæder
dig, når du imod mig træder.
Sådan lod jeg mine synder
tage mål til gerning god,
så hver dag igen begynder
med en times overflod,
hvor det sker som nu forleden,
at jeg møder dig i Eden.
Kirken i Gyngen er en slags gudstjeneste på slap line med indlagt pause. Et andet sted, hvor Kirken i Gyngen adskiller sig fra en traditionel gudstjeneste er fraværet af bøn, hvor der i stedet er samtale eller debat i forhold til et oplæg. Det givne oplæg kan være en prædiken eller et almindeligt foredrag. En særlig måde at lytte på søges tilvejebragt ved at synge en salme. Gerne en ny.
Kirken i Gyngen 