Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
I elgens tegn
Lars Busk Sørensen har måttet lide den tort at få salmen “Menneske, din egen magt” optaget i salmebogen på betingelse af at lade den censurere. Sætningen “Gud har ingen hænder” – underforstået, hvorfor han har brug for dine – er uden underfundighed blevet til sætningen “Gud har dine hænder”. Der skulle nødig sidde en spastikker i kirken og føle sig set ud af øjenkrogen! Nogen burde rejse en skamstøtte:
Gud taber både øjne
og næse og sin mund
på grund af vore løgne,
når nogen gør et fund.
Så rører vi ved arken
og rækker hånden ud
og hjælper patriarken
med nok et lille bud.
Han hævner sig i blinde,
og nåde går for ret,
og det, vi har i sinde,
blir til en skønhedsplet.
Gud finder sine briller
og tager brillen på
og dæmper vore griller
og lader ordet stå.
Lars Busk Sørensen har tilsyneladende lært lektien. Den sidste salme i “Lysets utålmodighed” (af de tolv) er en bevidst en nedskrivning af Grundtvigs “Jeg kender et land”, til blot “Jeg drømmer et land”. Der er en verden til forskel mellem den udfordrende tanke om Guds manglende handlemuligheder til det stillestående drømmeri. Her er mit modspil i elgens tegn.
Jeg kender mig selv
som elgen, der drikker den smeltende elv
og snart er forsvundet i skoven og væk,
når fuglene vender tilbage fra træk
og bygger en rede i træernes løv
af flid og af støv.
Jeg rejser mig op
og står mellem sten med min vældige krop
og mærker din skabende hånd mod min pels,
som finder den bankende puls i min hals,
og går over vejen i ro og i mag
ved nat og ved dag.
Jeg kender din drøm
og føjer den ind i mit sind uden søm
og lader den leve og vokse og dø
den dag, jeg er kaldet og springer af frø
som hveden i marken og blomsten i hjem
i Jerusalem.
Hør melodi her.
I en udsendelse om karikaturer i fjernsynet var der et interview med den tidligere svenske statsminister Ingvar Calsson, der selv fortalte, hvordan han havde taget det til sig, at komikerparret “Hasse och Tage” havde sagt, at han lignede “en fod i ansigtet”. Da statsministeren selv ved en senere lejlighed blev interviewet af en tolvårs pige “barnjournalist” og til slut blev bedt om at tegne sig selv, satte han resolut sin fod på papiret og tegnede skoens omrids. Derefter tilføjede han prikker og streger for næse og mund. Den gode historie har inspireret til billedet af elgen som et aftryk af Guds hånd i andet vers.
Kirken i Gyngen 