Kirken i Gyngen

Halleluja for juleaften
der i en stald i Betlehem,
halleluja for skaberkraften
her i Rabalderstræde 5.
Her rejser sig en himmelstige,
som når til himlens borgeled,
her må hver sky for øjet vige
for Himmeriges salighed.

Halleluja for påskemorgen
der i Guds by, Jerusalem,
halleluja for fæsteborgen
her i Rabalderstræde 5.
Her sidder en, som lod sig frelse
ret ud af pavens vold og død
og tænker på sit liv og helse,
ret ud som vin og brød det flød.

Halleluja for pinsedagen
her i Det ny Jerusalem,
halleluja for fødselsdagen
her i Rabalderstræde 5.
Her sænker sig på li og fjelde
en himmel over dal og fjord,
vi beder kun med skam at melde
at fæste lid til Herrens ord.

Halleluja for gyldenåret
her i det mindste Betlehem,
halleluja for moderfåret
her i Rabalderstræde 5.
Her samler sig en lille skare,
som Herren tager i sin favn,
sin kærlighed at åbenbare
på hver en sjæl i Jesu navn.

Melodi:
http://m.dendanskesalmebogonline.dk/forside/285/234/2

Nu går det lige O-P, op,
når jeg betaler med min krop
for hver en dag på fjeldet.
Jeg sætter al min styrke ind,
nu er det vind eller forsvind.
Jeg står i gæld til heldet.

Jeg iler did med lynets hast
hen og berører kappens kvast
i helligdommens folder.
Den kraft, du føler gå fra dig,
forsvinder lige ind i mig,
og jeg dit lys beholder.

Gud lær os før dit Paradis
at synge Paradisets pris:
Halleluja for Ordet,
der skabte lys og sol og dag
og himmelsk fryd og velbehag
i vin og brød ved bordet.

Så skal vi ikke døden se
igennem tåge, mulm og sne,
når du en morgen kommer.
Vi ser kun dig, det er fordi,
al synd og død går os forbi
i troen på din sommer.

Nu smelter sneen fra din Pol.
Det er som Treo og Pamol
for vore ømme lemmer.
Du låner os dit øre blidt,
mens vandet stiger bredt og vidt,
og hører vore stemmer.

Vi beder om, at Jorden må
en himmel klar som dagen få.
Det lider imod aften.
Nu stråler stjernerne om kap
med hver en sølvbeslået knap.
Det siger lidt om kraften.

Vi står af vores grave op,
før nogen når at sige STOP
som ejer af matriklen. 
Mit kongerige for en hest!
Fly fra al hungersnød og pest.
Jeg springer op på cyklen.

Her møder jeg min ven og Gud,
nu siger jeg det lige ud,
i luften på pedaler.
Han kommer på sin hvide sky
og svæver over land og by
i kjortel og sandaler.

Vi følges ad til Paradis
og andre går det ligervis
om ikke alle sjæle.
Hvem holder på sin tyrkertro,
når Herren smiler glad og fro,
og står på sine hæle?

Det hele og det halve Rom
går hele vejen uden om
her i de sidste dage.
Men Jesus vender på sin hæl
og henter den fortabte sjæl
ind i sin fold tilbage.

Guds søn og unge,
bevar min tunge,
jeg står foran ham,
som kaldes Guds Lam;
han siger, han så mig forinden
der under et træ
i ly og i læ
for solen og regnen og vinden.

Han så i ånden
på hjertet og hånden,
der er ikke svig
at finde i mig;
det siger han, den nazaræer,
en israelit,
det er ikke tit
at finde en ærlig hebræer.

Guds engle stiger,
og mørket viger,
de daler ned,
og der er fred;
han siger et ord, og det falder
i jorden som sæd,
hvor englene græd,
og spirer igen, når han kalder.

Den glade giver
sin flok opliver,
selv hunden er glad,
som om den får mad,
den hopper ad sin ejerinde,
en menneskeven,
den bedste er den,
velkommen den være herinde.

Her i katedralen
har hjemme selv hvalen,
umådelig stor
i kirke og kor
udfolder den frit sine vinger,
som om den er et
med solen, og let
sig højt imod stjernerne svinger.

Opstandelsen daler,
som Herren befaler,
fra himlen og ned
i graven, du ved,
den svæver med barnet på maven
som tunger af ild,
opstandelse vild,
Maria genfødes af graven.

Lykke og fromme,
hvide og blomme,
skrøbelig skal,
rede og vinger
kulden betvinger,
skærmer fra fald,
ørnen på vingerne løfter sig fri
højt over reden, den voksede i.

Svæve og glide,
slæbe og slide,
ådsel på jord,
honning af løve,
en styrkeprøve,
sejrende ord,
løven genfødes i biernes mad,
styrken kan splitte filistrene ad.

Kirke og skole,
færge og mole,
lægge til kaj,
om at fortøjre
venstre og højre
gælder det ej,
evighedslængsel og evighedssyn
rejser en bro mellem Sjælland og Fyn.

Sådan skal det ske igen på jorden,
hvad hos dig i himlen først er sket,
her er alting endnu i sin vorden,
som det rige, vi i glimt har set,
hvor du hersker længe uden lige
som en konge i sit Himmerige.

Er du selv en skygge af en anden,
som en fader er det af sin søn,
ret som vandet løber ud af kanden,
som en lovsang gør det af en bøn,
er du den, vi venter, som skal komme,
førend natten med sin gru er omme?

Natten viger som den røde linje,
der er trukket i det røde sand,
den forsvinder omkring bøg og pinje,
den forsvinder over fjeld og strand,
når du står med ét imellem grave,
som du skabte alt i Edens have.

Som han med tornekrone
på segnefærdig fod
til kors og grav og trone
i himmelen opstod,
går kirken i hans følge
på bjerge og på bølge
på jorden, hvor han står
og samler sine får.

En lille udvalgt skare,
han kalder den sit folk,
nu vil han åbenbare
sig deri for sin tolk,
hvad verden ikke aner,
lakrids i lange baner,
hvorved han led for led
fra himlen daler ned.

Da bliver sort om munden,
enhver som på ham tror,
i sommeraftenstunden
og bryder ud i kor
og synger til hans ære
for højt hans kors at bære
på sangens sidste skrig
til ham i Himmerig.

https://m.dendanskesalmebogonline.dk/salme/544/473/2

Det har jeg Herre af dig lært,
at stå ved ordets fylde,
om det mig falder nok så svært
din herlighed at hylde.
Du lagde mig i munden ord,
og ja det er i grunden jord,
hvor hvedekornet hviler.

Her sidder jeg i mit paulun
og prøver på at rime
og blæser først i min basun
nu i den tolvte time,
den trettende og fjortende
og femtende og sekstende
af øjeblikkets fylde.

Nu åbner himlens sluser sig,
det er den gamle drage,
Sankt Mikael drager ud for dig
forvandlet til en krage
så gammel som Metusalem
ind i Det ny Jerusalem,
som daler fra det høje.

I atten hundrede og hvid
kål stod det klart på jorden
og er endnu til hver en tid
som altid i sin vorden.
Det siver stille ind i en
i Norden eller Indien
i Goa eller Gedser.

Treenighedens rige står
i skjul for verdens øje
i skrøbelige tusind år
i dybet i det høje
kun synligt for din menighed,
som samler sig i enighed,
hvor to og tre er sammen.

Vi går til hånde her og der,
så godt vi nu det magter,
vi har jo arveloden her
og den, som vi forpagter.
Vi går i søvne, hvor vi går,
og takker Herren for i går
og hver en dag, der kommer.

Vi vågner hvert et øjeblik,
hvor jord og himmel mødes,
barn Jesus lille på en prik
i vore hjerter fødes.
Ad himlen vil vi betle hjem,
så kommer vi til Betlehem
som Hellige tre Konger.

Melodi: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/18/4

Jeg ved, hvor der findes en glente så skøn,
hvor lærkerne synger i skyen i løn.
Den daler ned over det sted, hvor jeg står,
og strejfer med vingen i ånden mit hår.

Den lægger sit æg i min hånd på mit lår
og ruger det ud, hvor jeg ligger og går.
Den dunede unge er uld i min mund
men flyver af reden en dag som et fund.

Nu kredser den over det bakkede land
og ved om den yderste dag eller rand.
De samles i flokke og drager på træk,
når sneen er tung over have og hæk.

Tilbage i haven er solsort og spurv
og konen med æggene lagt i sin kurv.
Hun knejser med nakken, det ved vi så vel,
men ingen har hørt om det strålende held.

For ret som hun skuer den himmelske stad,
og hviden og blommen vil skille sig ad;
så letter en engel fra højeste sted
på kurven, som satte sig farligt på sned.

Mens solen står op over land, over by,
så går hun frimodigt med næsen i sky.
Hun sælger hvert eneste æg, hun har lagt
i kurven, før solen stod op i sin pragt.

Nu har Gud og Jesus dannet fagforening,
nu vil de ikke hedde Gud og Jesus mer.
Nu har Gud og Jesus dannet fagforening,
nu vil de ikke hedde Gud og Jesus mer.
Hvad skal de hedde, hvad skal de hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilius.
Hvad skal de hedde, hvad skal de hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilius.

Nu har Helligånden dannet fagforening,
nu vil den ikke hedde Helligånden mer.
Nu har Helligånden dannet fagforening,
nu vil den ikke hedde Helligånden mer.
Hvad skal den hedde, hvad skal den hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilial.
Hvad skal den hedde, hvad skal den hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilial.

Nu har flueknepper dannet fagforening,
nu vil den ikke hedde flueknepper mer.
Nu har flueknepper dannet fagforening,
nu vil den ikke hedde flueknepper mer.
Hvad skal den hedde, hvad skal den hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofiligran.
Hvad skal den hedde, hvad skal den hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofiligran.

Nu har geddeknepper dannet fagforening.
nu vil den ikke hedde gedeknepper mer.
Nu har gedeknepper dannet fagforening,
nu vil den ikke hedde gedeknepper mer.
Hvad skal den hedde, hvad skal den hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilipens.
Hvad skal den hedde, hvad skal den hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilipens.

Nu har haltefanden dannet fagforening,
nu vil han ikke hedde haltefanden mer.
Nu har haltefanden dannet fagforening,
nu vil han ikke hedde haltefanden mer.
Hvad skal han hedde, hvad skal han hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilifan.
Hvad skal han hedde, hvad skal han hedde?
Lesbisk-bøsse-trans og homofilifan.