Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Guds ord har fået mæle
Guds ord har fået mæle
i Jesu egen mund
til alle jordens sjæle
nu og i hver en stund.
Hvorfor går I og leder
om mig og mine spor,
jeg sidder jo og beder
i huset, hvor jeg bor?
Jeg søger ingen bolig
som kun er ødsel pragt,
min sjæl er kun fortrolig
med det, som Gud har sagt.
Lukas 2, 41-52.
Hør melodi her.
Guds nærhed
Falder i staver. I øvrigt et vidunderligt billede af en tønde, hor tøndebåndet brister og staverne vælter ud til alle sider! En tilstand, hvor tanken fødes på ny i en stald og svøbes i et forhåndenværende sjal og lægges i en krybbe. Nu var det ikke en stald denne gang men et supermarked, “på 5. sal i Magasin du Nord” måske? Men i virkeligheden var det i Kvickly, at der i foråret 2003 var sandaler til salg som var udsmykket med billeder af Jesus og jomfru Maria. At den, som man troede var Jesus, vist i virkeligheden var evangelisten Matthæus er en anden historie, som vi vender tilbage til. Midt i maj trak forretningen imidlertid sandalerne tilbage på grund af protester fra kunder med oprindelse i Mellemøsten, som fik opbakning af flere biskopper og præster af folkekirkelig observans. Næstformanden for et katolsk menighedsråd i Vordingborg meldte Kvickly til politiet for blasfemi, og i Viby ved Århus gik kristne fra Mellemøsten ind i butikken og ødelagde sandalerne, og det gav selvfølgelig anledning til at overveje en politianmeldelse, men mere blev det vist ikke til. Det hele skyldes, at det at træde på noget især i Mellemøsten anses for nedværdigende og krænkende. På vore breddegrader er den forestilling så lidt udbredt, at det ikke var faldet forretningen ind, at sandalerne kunne skabe problemer. Det var heller ikke min første tanke, da jeg hørte om de såkaldte jesussandaler. Jeg blev snarere bevæget over den nærhed, hvormed skaberne af sandalerne havde kunnet forestille sig Jesus være på et menneske, så tæt at han så ind i det gennem fodsålerne. Nu var det så ikke Jesus men Matthæus, der var den mandlige figur. Så anførte tanke er helt min egen vildfarelse. Var der i øvrigt tale om to forskellige par sandaler eller ét par med Maria og Matthæus på hver sin fod? Jeg fik dem aldrig at se.
Fanget i toget
De frivillige sætter valgplakater op,
men stormen river dem ned igen
og rusker i automobilet.
Vindstød målt til 51 meter i sekundet
siger noget om,
hvor skrøbeligt demokratiet er.
Et tag rejser sig op
og lægger sig ned.
Vi bliver fanget i toget.
Fanget i et vindstød.
Vi er lette som en fjer på en fugl
i hånden.
Guds hånd.
Vise mænd fra Østen
Vise mænd fra Østen
rejste helt hertil
ledet af en stjerne,
som vi gerne vil.
Men når vi behøver
ham, så er han her
melem vore fingre
i det bløde ler.
Vi skal bare bede
om at møde ham
ved de tavse søer
som et lille lam.
I de grønne enge,
i de haver små,
under himlens fugle,
der vil liljer stå.
Gud er i vort øje,
når vi barnet ser,
lader stjernen lyse
for os, når det sner.
Efter “Wise men seeking Jesus”, James T. East (1860-1937).
Hvad tror I troens herre ser
Hvad tror I, troens herre ser
i himlen i det høje
i stedet for at se herned
på jorden med sit øje?
Et spejl, hvor stedet spejler sig,
som han med fod berører,
dog hviler det i Paradis,
hvor selv han hjemme hører.
I dette spejl han skuer nu
i tusindvis af rener,
som Abraham sit afkom så,
selv om han var en ener.
I store flokke går de her
som fårene i folden
i flere lande, end vi ved
i sikkerhed bag volden.
Han ser det sande offerlam
på træ med tornekrone
og følges med sin lille søn
tilbage til sin kone.
Hør melodi her.
Fliserne
Her ligger et rødt sneglehus
på taget
i det grønne mos.
Berøvet den livsånde,
der gennemtrænger en snegl.
Måske er den spist
af den samme fugl,
der har efterladt en valnøddeskal
på flisen.
Ved siden af.
Kongen skal komme en morgen klar
Kongen skal komme en morgen klar,
og lyset, et scepter let
skal hvile i hans højre hånd
som før evangeliet.
Dog er han ikke igen et barn,
der fødes til kamp og død;
nu krones han med solens glans,
hans kåbe er morgenrød.
Lig den, han bar, da han genopstod
i glans af den mørke grav
og efterlod i ensomhed
den død, som vi selv ham gav.
End lysere end den skønne dag
skal genkomstens morgen stå,
hvor Kristus, konge skænker os
sit ansigt at skue på.
Kongen skal komme en morgen klar,
hvor natten er helt forbi.
O kom den morgen i vor tid
med al sin forvandling i!
Lad da velsignelsen slå rod,
som englene forudså,
i jorden, som du selv forlod
med tusinde vinger på.
Kongen skal komme en morgen klar,
med lys og velsignelse:
Her falder lyset som dit blik,
og øjnene kan vi se.
Efter “The King shall come when morning dawns” Ukendt forfatter; oversat fra græsk til engelsk af John Brownlie i “Hymns of the Russian Church”, 1907.
Hør melodi her.
Tre waka
Stena Line
Lyden af motoren
blander sig med lyden
af vibrationerne
i skroget.
Vi må være kommet i læ
bag fjeldene.
Tiananmen
Jeg havde en kæreste
den sommer
og et arbejde.
På kirkegården
voksede violerne.
Oslo i oktober
Lyset falder mest
som gule blade fra træerne;
men også en enkelt kastanje
slår ned som et lyn.
Åbner sig tilfældigt
i din hånd.
19. søndag efter trinitatis
I søndagens tekst fra Makusevangeliet 2, 1-12 er der denne scene, hvor de fjerner taget for at fire en lam ned til Jesus. Jeg blev engang gjort opmærksom på ingeniørkunsten i dette forehavende. Hvor præcist fire personer skal arbejde sammen for at emnet ikke kæntrer. Læsningen var så den, at det er dette samarbejde, den hentydes til, hvor der står: Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: “Søn, dine synder tilgives dig”. Der var altså ikke tale om direkte medlidenhed med den lamme men om en anerkendelse af dennes hjælperes tro. Men tilgivelsen af den lammes synder helbreder tilsyneladende ikke vedkommende. Det sker igen på indirekte foranledning, da Jesus opdager, at farisæerne sidder og skumler over den frimodighed, hvormed han tilgiver synder. Så siger han til den lamme: “Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!” Det gør han så. Men alt sker på indirekte foranledning.
Guds ansigt så jeg aldrig
Guds ansigt så jeg aldrig,
så lidt som dem på djævle;
jeg kløver disse linjers ved
og rækker dig en kævle.
En hede så jeg ikke
og heller ikke havet,
dog er jeg med alvidenhed
uendeligt begavet.
Jeg skrev min lov i sandet
og ikke på en tavle;
nu står den med usynligt blæk
som sol på kirkegavle.
Gud går omkring i lyset
og ses på mosaikker;
her er et perlebroderi
med Jesus i kamikker.
Frit efter Emily Dickinson: “I never saw a Moor”.
Kirken i Gyngen 