Kirken i Gyngen

Ny vin fra gamle stokke.

Guds nærhed

Falder i staver. I øvrigt et vidunderligt billede af en tønde, hor tøndebåndet brister og staverne vælter ud til alle sider! En tilstand, hvor tanken fødes på ny i en stald og svøbes i et forhåndenværende sjal og lægges i en krybbe. Nu var det ikke en stald denne gang men et supermarked, “på 5. sal i Magasin du Nord” måske? Men i virkeligheden var det i Kvickly, at der i foråret 2003 var sandaler til salg som var udsmykket med billeder af Jesus og jomfru Maria. At den, som man troede var Jesus, vist i virkeligheden var evangelisten Matthæus er en anden historie, som vi vender tilbage til. Midt i maj trak forretningen imidlertid sandalerne tilbage på grund af protester fra kunder med oprindelse i Mellemøsten, som fik opbakning af flere biskopper og præster af folkekirkelig observans. Næstformanden for et katolsk menighedsråd i Vordingborg meldte Kvickly til politiet for blasfemi, og i Viby ved Århus gik kristne fra Mellemøsten ind i butikken og ødelagde sandalerne, og det gav selvfølgelig anledning til at overveje en politianmeldelse, men mere blev det vist ikke til. Det hele skyldes, at det at træde på noget især i Mellemøsten anses for nedværdigende og krænkende. På vore breddegrader er den forestilling så lidt udbredt, at det ikke var faldet forretningen ind, at sandalerne kunne skabe problemer. Det var heller ikke min første tanke, da jeg hørte om de såkaldte jesussandaler. Jeg blev snarere bevæget over den nærhed, hvormed skaberne af sandalerne havde kunnet forestille sig Jesus være på et menneske, så tæt at han så ind i det gennem fodsålerne. Nu var det så ikke Jesus men Matthæus, der var den mandlige figur. Så anførte tanke er helt min egen vildfarelse. Var der i øvrigt tale om to forskellige par sandaler eller ét par med Maria og Matthæus på hver sin fod? Jeg fik dem aldrig at se.

Single Post Navigation

One thought on “Guds nærhed

  1. Jeg kan godt huske polemikken om Jesus sandalerne i Kvickly, nu du fortæller det.

    Jeg synes også, at du med denne betragtning peger på et generelt dilemma. For selvfølgelig findes der mennesker, der dyrker bevidst tilsigtede provokationer. Men vi er jo også mange, der slet ikke tænker i de baner. Mange af de ting, vi gør, udspringer mest af, hvad vi selv oplever som godt, glædeligt, rørende og positivt. Ikke dermed sagt, at Kvicklys produktion af Jesus sandaler udsprang af noget glædeligt hos Kvickly på den måde. De gjorde det jo nok blandt andet, fordi de gerne vil tjene nogle penge. Men nogen af dem, der nåede at købe sandalerne, har formodentlig bare gjort det, fordi de syntes, at de var smarte, uden at tænke over at de dermed fik placeret dem selv som omvandrende provokatører i en religiøs konflikt.

    Selvfølgelig skal vi ikke gå rundt og træde på andre bare for provokationens skyld. Men hvis vores hensigt ikke er at provokere, så skal vi jo også have plads til at glædes, røres og begejstres over de ting, som vi selv oplever som positive og livsbekræftende. Ellers kan vi ikke selv eksistere og trække vejret. For uanset hvad vi gør i livet, så vil der altid være nogen, der vil være i stand til at tillægge det en provokerende betydning. Vores udseende, påklædning, vores tanker, vores sproglige formuleringer, vores grin, vores humor osv.

    Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameskrift

This WordPress.com site is the cat’s pajamas

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: