Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Altid lod jeg Herren skue
Altid lod jeg Herren skue
i mit hjerte på min vej,
for at intet skal mig kue,
og min fod skal vakle ej.
Og mit hjerte sprang af glæde,
og min tunge tog på vej,
for mit kød har fået sæde
i dit håb og ældes ej.
Selv når døden gør en ende
på min underfulde vej,
vil velsignelse du sende,
så opløsning ser jeg ej.
Du vil mætte mig med glæde
for dit ansigt på min vej,
selv om jeg en stund må græde,
når din hånd jeg føler ej.
Vogt mig Gud, til dig jeg søger
i min færden på min vej,
i dit værk og dine bøger
er min lykke andet ej.
Din velsignelse om lande,
når til mig den finder vej
under muld og oven vande,
nu forgæves går den ej.
De, som efter andre guder
løber på den slagne vej,
når du enegang bebuder,
høster af din vælde ej.
Jeg vil ikke bringe offer
til de guder på min vej,
der er klædt i dyre stoffer
og dit indre kender ej.
Herre, du min del og ære,
skellet går ved denne vej,
her skal Paradiset være
og en evig ørken ej.
Lov og pris og evig ære
være Herren på min vej,
når han samler sine kære
i sin hånd og slipper ej.
Efter Salme 16. Men sådan at sidste del af salmen, vers 8-11, der citeres i Aposlenes Gerninger 2,25-28, her udgør indledningen efterfulgt af en gendigtning af Salme 16,1-7. Salmens sidste vers er efter Apostlenes gerninger 2,34-35.
Hør melodi http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/546
Kirken i Gyngen 
Pingback: At ønske sig et akvarium – Pinseprædiken | Kirken i Gyngen
Pingback: Thorvaldsens magiske teologi | Kirken i Gyngen