Ny vin fra gamle stokke.
I dagens citat anvender Krishnamurti 20 år efter sit brud med Teosofisk Samfund igen billedet fra sin tale i Ommen i 1929, om at der ikke findes nogen sti til sandheden. Du har ikke din vej til sandheden, og jeg har min. Vi har hver vore idiosynkrasier og særheder, men de bringer os ikke i berøring med sandheden. Uanset hvilken tilgang vi har til sandheden, vil den være begrænsende og vil derfor lukke os inde i stedet for at bringe os i forbindelse med virkeligheden.
Selv hvis vi har den tro som er sandheden, vil den begrænse os, hvis vi lader den krystallisere til identitet.
Det er en anden tale end den, der skjuler sig bag dialogens figenblad. Ikke alle religioner fører til Gud – men ingen af dem. Dogmerne er mægtige ruiner af sandhedens øjeblik. Akropolis er ærefrygtindgydende, men det er ikke levende. At forlade det er en velsignelse.
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...