Ny vin fra gamle stokke.
Tag jeres harper ned
fra flodens piletræ;
lad jeres stemmer klinge med
i øjeblikkets læ.
I vor udlændighed
bor vi dog i din favn,
og nærmere din kærlighed
kommer vi i dit navn.
Din nåde bliver ved
med at forklare alt;
og al den lidelse, vi led,
har du på fingre talt.
Når vi i mørket går
og ingen stjerne ser;
finder vi det fortabte får
skabt i dit bløde ler.
Snart skal vor tvivl og frygt
vige for åsyn dit,
og i din kærlighed vi trygt
skal ånde ind og frit.
Velsignet er, vor Gud,
den som forlader sig
i øjeblikket på dit bud
og sætter lid til dig.
Efter “Your harps, ye trembling saints”, Augustus M. Toplady, 1772.
Hør melodi her.
Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag
Independent blog about literature, philosophy and society in words and images
The greatest WordPress.com site in all the land!
Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades
...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...