Lørdagens to demonstrationer i Aarhus fik – set fra ordensmagtens vinkel – et lidt uheldigt forløb. Det lykkedes ikke helt at holde de to grupper adskilte, og der meldes om 83 anholdte. Vist mest fra moddemonstrationen, der gik under sloganet “Aarhus for mangfoldighed” – minus ytringsfrihed, kan man vist roligt føje til. Borgmesteren derimod synes at holde tungen lige i munden og have blik for begge dele: Aarhus er en by for mangfoldighed og ytringsfrihed.

Forløbet fik mig til at tænke på et digt, som jeg har skrevet i en anden og mere uskyldig sammenhæng, men som også gengiver en oplevelse af Aarhus som et dobbelt univers:

Jeg elsker at bo
i Aarhus. Der er ikke
noget at gøre.

Europas atom
er et skab med to låger,
uden skillevæg.

Men selv om det er
udeleligt, kan man godt
åbne det. De to

rum flyder ind i
hinanden. To tusindfryd,
én forglemmigej

finder hinanden
i en sætning. Jeg elsker
at bo i Aarhus.

Det er i øvrigt den samme tanke, der er på spil i min salme Dåbsenglen (se her), hvor de to rum, der flyder sammen er Vor Frue Kirke i København med Thorvaldsens figurer og selve Thorvaldsens Museum med billedhuggerens andre værker. Det er her en københavnsk lokalitet set igennem en opklarende aarhusiansk optik.

København, Aalborg, Randers og Odense er byer med attitude. I Aarhus findes velsignelsens dobbeltblik. Kom og bliv set.