Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Der går en snak (extended version)
Der går en snak i denne by
om alt for tidlig død,
men vi, der taler uden om,
har glemt, hvordan den lød.
Vi siger, der er efterår,
og alting er så smukt,
at træet tog sin krone af,
og fuglen tog sin flugt.
Nu flyver den et andet sted
på kloden, har vi hørt,
men taktfuldt har vi ikke hin
omstændighed berørt.
Der går en snak i denne by
om hin opstandelse,
men dermed har vi ikke skabt
en klar forbindelse.
Vi lader som om, ingenting
er sket og slår et slag
i luften for det hvide lyn
i folkets røde flag.
Nu smælder det i vinden til
sin egen store fryd,
og duen klapper af sig selv
med en beslægtet lyd.
Der går en snak i dennne by
om lette vingeslag,
der slår sig ned og går omkring
imellem nat og dag.
Vi åbner vores havedør
og lader luften ind
og mærker solens kølighed
som kys på mund og kind.
Nu bærer vi hans egne ord
i hjertet som et bud,
og håret rejser sig af skræk
på hovede og hud!*
Der går en snak i denne by,
som intet øre ved
det mindste om, og derfor får
vi ingen klar besked.
* Markus 16, 8.
Salmes tre første vers har egen melodi af Anne Marie Eriksen og kan høres via linket nedenfor. De tilføjede seks vers er blevet til i et alle helgens raseri forvandlet til en støvregn af ord. Det tiende og sidste vers er et segl.
Lars Andreassen er ganske vist erklæret ateist, men da jeg ved lejlighed vekslede et par ord med ham om moderne salmer, spurgte han stilfærdigt: “Hvad er der i vejen med metaforer?” Hvis jeg skulle gengive spørgsmålet i en kristen terminologi, kunne det lyde: Hvad er der i vejen med helligånden? Eller hvad er der i vejen med den levendegørende billeddannelse, som er troens vandmærke? Når Jakob Knudsen slår tonen an med tunge, mørke natteskyer, bringes vi i kontakt med hvor egen sorg ved hjælp af et billede. I sammenligning hermed er Iben Krogsdals lerdue om, at den jeg har elsket er borte, næsten et for oplagt mål. Måske troende er næsten for meget sagt, og selv med en Grosbøll lader den sig pille ned. Heller ikke i døden er der anden favn for den elskede end min eller Kristi favn i min.
Kirken i Gyngen 