DEN SKÆVE KANON – Kirken i Gyngen

Med en ny kommision på plads i Bruxelles er tiden også inde til at lancere en ny kulturel kanon. Hvem ønsker vi at lade os inspirere af i de kommende 5 år? Kirken i Gyngen lægger op til debat om emnet med to bud på inspirationskilder fra det centrale Europa.

Ib Johansen fortæller om den svejtsiske multi-kunster Adolf Wölfli, som tilbragte mere end halvdelen af sit liv på sindssygehospitalet Waldau i Bern, hvor lægerne havde stillet diagnosen: skizofreni. Men efter ca. fire år på Waldau begyndte han at tegne, senere også at skrive og komponere, skønt han før sin indlæggelse i 1895 ikke havde givet udtryk for kunstneriske tilbøjeligheder og havde ernæret sig som fodermester, karl, håndlanger, graver, cementarbejder, osv., uden kontakt med mere avancerede kulturelle milieuer. Ikke desto mindre har Wölflis skæbne – som artistisk begavelse og “udrangeret ulykkestilfælde”, som han kaldte sig selv – virket som en kunstnerisk inspiration for litterater, teaterfolk, komponister og film- og billedkunstnere langt udenfor Svejts’ grænser, og herhjemme har vi f.eks. stiftet bekendtskab med ham via komponisten Per Nørgaards stort anlagte, fantasifulde operaværk: Det guddommelige tivoli (1983).

Adolf Wölfli

Adda Lykkeboe fortæller om sin livslange passion for tenoren Richard Tauber (1891–1948), som hun stiftede bekendtskab med ved at lytte til sin fars grammofonplader otte år gammel i Thorshavn. Richard Tauber var sin tids største sanger og spændte over både opera og operette. Elsket af sit publikum og hadet af nazisterne for hvem han som jøde måtte flygte fra Tyskland i 1933 og fra Østrig i 1938, dernæst blev hele Centraleuropa livsfarlig for ham. England tager ham til sig som æret statsborger, og under krigen turnerer han gennem et stadig mere sønderbombet England til altid udsolgte arrangementer.

Desuden vil der blive sunget gamle svenske sange af Thea Prip og nye danske salmer af Anne Marie Eriksen. Vi synger fælles nye salmer af Iben Krogsdal og Lars Hougaard Clausen. Jan Erik Hansen og Lisbeth Godtfredsen står for det musikalske akkompagnement.

Søndag den 30. november
Tid: kl. 15.00
Sted: Gallo Skolen
Blåmunkevej 6
8240 Risskov

Alle er velkomne! Gratis adgang.

ARRANGØR: GALLO SKOLEN

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: