Kaspar Hauser med mere

Det er ikke let at være Kaspar Hauser i Werner Herzogs film af samme navn med undertitlen Jeder für sich und Gott gegen alles (1974). Bruno Schleinstein i titelrollen er noget ældre end virkelighedens Kasper Hauser nogensinde blev, og det tilføjer figuren en velgørende autoritet. Det er ikke Kaspar Hauser som historisk fortvivlet eksistens, vi møder, men noget mere. Ved obduktionen deles Kaspar Hausers hjerne i to med en kniv, og delene vipper hjælpeløst fra hinanden på bordet i et tilsyneladende tilfældigt billede på korsfæstelsen af Kaspar Hauser.

Hisorien om Kaspar Hauser, der dukkede op på torvet i Nürnberg 2. pinsedag 1828, som kom han fra en fremmed planet uden kendskab til verden og med et næsten ikke-eksisterende sprog, har både i samtiden og eftertiden tiltrukket sig stor opmærksomhed og givet anledning til ikke alene medfølelse men også spekulationer om hans herkomst. Tilnavnet “Das Kind Europas” eller Europas plejebarn, som det med en meningsfuld omskrivning er blevet på dansk, udtrykker en oplevelse af tildragelsen med vidtrækkende konsekvenser.

Rudolf Steiner er blevet spurgt af interesserede i det spørgsmål om Kaspar Hausers tidligere inkarnationer og har givet det overraskende svar, at han ikke ud fra sin åndsvidenskabelige forskning kunne finde nogen og heller ikke en senerere inkarnation. Et sådant fravær giver mulighed for den overvejelse, at Kaspar Hauser er et udtryk for noget verden ikke på anden vise er fortrolig med. Det stærke indtryk, hans skikkelse gør, giver mindelser om den russiske kirkes ikoner, som på lignende vis anvendes som greb skildringen af det menneskelige i Dostojevskijs forfatterskab.

Rudolf Steiner siger endvidere, at havde Kaspar Hauser ikke levet det liv, han levede, ville jord og himmel være bleve revet fra hinanden. Det skal naturligvis forstås billedligt, og det han mener er, at materielle hensyn, konkurrencestaten på nudansk ville have fået lov til at dominere på helhedens bekostning for nu at blive i det merkantile sprog. Kaspar Hausers tragiske skæbne er dog ifølge Steiner ingenlunde udtryk for en guddommelig hensigt men et resultat af en konspiration, som spirituelt indsigtsfulde men onde kræfter stod bag.

Hensigten med Kaspar Hausers liv fra et åndsvidenskabeligt synspunkt var, at han skulle være samlende figur i at høste frugten af den kulturelle blomstring, der havde fundet sted i det sydlige Tyskland, og som især Goethe, Herder og Hölderlin var udtryk for. Denne plan blev forpurret af mennesker, der havde nok åndsvidenskabelig indsigt til at vide, at det ikke nyttede at dræbe Kaspar Hauser som spæd, da han så blot ville blive reinkarneret umiddelbart efter. Derfor måtte han holdes i live under forhold ugunstige for hans udvikling. Denne historie har Werner Herzog ud fra sine egne forudsætninger lavet en film om.

http://www.dailymotion.com/video/x12aofw_the-enigma-of-kaspar-hauser-1974-pt-1_creation

http://www.dailymotion.com/video/x126umw_the-enigma-of-kaspar-hauser-1974-pt-2_creation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: