Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Tag den lilje væk fra graven
Tag den lilje væk fra graven!
Plant en ahorn, hvor den stod!
Lad den vokse midt i haven,
fylde jorden med sin rod!
Mørket viger for en kraft.
Løvet springer ud med saft.
Lyset klæder sig i skygge.
Duften breder sig af lykke.
Hvor er den af jord oprunden,
som nu går fra grav til grav
bølgende i morgenstunden
med sin vilje og sit krav?
Det er Jesu åndedrag
efter nattens tordenbrag
mellem ordene de frie:
Her er Frelseren Marie!
Rør mig ikke, jeg er ikke
faret op til Fader min!
Thomas skulle siden stikke
fingeren i sårets skrin.
Tvivleren fik syn for sagn,
som det sker i Hjortens sogn,
mens Maria Magdalene
lykkelig går hjem alene.
Se, Maria Magdalene
sidder sammen med sin hund,
som løb ind med poter rene
først på gravens tomme grund.
På sin herres tomme grav
lå den dagen lang og gav
hals af Tordenskjolds soldater,
som var ude efter Peter.
Selve hovedhjørnestenen,
sagde han, som vraget blev,
omvendt er af misteltenen
til opstandelse og liv.
I en skæbnesvanger stund,
på min egen klippegrund
rejser jeg den som et alter
til velsignelse for Balder.
Æren er i hele skoven
fagrest mellem ask og urt,
og den står i klosterhaven
stille, stille, rent og purt.
Frøet flagrer ned på jord
som et let bevinget ord
på den allerførste side
af en bog i Østerlide.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 