Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Nu skal i nederlagets stund
Nu skal i nederlagets stund alverden sig berede på ordet af vor Herres mund, som nu er her til stede, han går igennem ild og vand og skriver i det fine sand, hvad intet øje skuer, dog falder ordet rent og klart: giv agt, giv tid! Jeg kommer snart igen om et par uger. Så skal jeg med min hele hær gå ind i dødens rige og overvinde magten der, så synden selv må vige for harpespil og jubelsang, som englene den sang engang på marken for de hyrder, der rejste sig og fulgtes ad til stalden, hvor de lå og bad for alle jordens byrder. Det er så let som ingenting at lade ånden dale som sne ned over alle ting og lægge dem i dvale, så de i søvne vender om og frelses fra den store dom, jeg kalder over jorden, når regnen falder tung og hård, og jeg i hver en gudløs gård slår ned som lyn og torden. Af huse kommer alle mand, som kan en øse svinge til nøddåb overtale ban, vi kan dem ikke tvinge, til truget ja, men drikke ej, vi siger ja, de siger nej til troen og beviset, vor frelser i sin jomfruham sig svøber, og med ét med ham står vi i Paradiset! Her vokser vinen af den jord på udslukte vulkaner, hvor hvedekornet som et ord faldt over hele klaner, og valmuer i hobetal i vinden smukke og halal som påskeliljer vajer ved graven, som vi efterlod med Jesu legeme og blod til djævelens lakajer. I Himmeriges land på jord, hvor tyrkertroen sejrer mod søster vand og moder jord, og søster død belejrer, langt mere end sin egen grav har Kristus elsket den, han gav sig selv i død på korset igen på sejrens sidste dag almægtig, strålende og svag som nålen i reverset. I Jesu navn, halleluja, der, hvor de to figurer i luften sprang på Golgata, af stenens dybe furer sig breder Helligåndens duft ud i den klare ørkenluft på Sions høje bjerge. Her er en sjælden orkidé, her er en glimrende idé til høsten hjem at bjærge. https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/109/125
Kirken i Gyngen 