Kirken i Gyngen

Inde i Jerusalem
gik den vise Salomon,
og her fik han en idé:
Gud ved mig din vilje ske!
Tempel vil jeg bygge dig,
dertil du udvælge mig,
og som solen på sin sky
skal du bo i denne by.

Anderledes langt af led,
langt derfra, et andet sted
hørte Sabas dronning om
templet i Jerusalem.
Og hun drog dertil og så
templet for sit øje stå,
skønt endnu det kun var syn
inde bag ved kongens bryn.

I sin magt og vælde lod
han sig friste af en fod,
og han gav for det, hun hed,
afkald på sin herlighed.
Og hans førstefødte søn,
som var svaret på hans bøn,
drog, da han var blevet mand,
selv af sted til kongens land.

Herren lod sit øje stå
stille, alt imens han så
fader skænke til sin søn
pagten og velsignelsen.
Og da solen sank i knæ
i det allerførste læ,
stod forklaret op igen
den i Etiopien.

Efter etiopisk legende.

Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155487/Salomon/

Altid lod jeg Herren skue
i mit hjerte på min vej,
for at intet skal mig kue,
og min fod skal vakle ej.

Og mit hjerte sprang af glæde,
og min tunge tog på vej,
for mit kød har fået sæde
i dit håb og ældes ej.

Selv når døden gør en ende
på min underfulde vej,
vil velsignelse du sende,
så opløsning ser jeg ej.

Du vil mætte mig med glæde
for dit ansigt på min vej,
selv om jeg en stund må græde,
når din hånd jeg føler ej.

Vogt mig Gud, til dig jeg søger
i min færden på min vej,
i dit værk og dine bøger
er min lykke andet ej.

Din velsignelse om lande,
når til mig den finder vej
under muld og oven vande,
nu forgæves går den ej.

De, som efter andre guder
løber på den slagne vej,
når du enegang bebuder,
høster af din vælde ej.

Jeg vil ikke bringe offer
til de guder på min vej,
der er klædt i dyre stoffer
og dit indre kender ej.

Herre, du min del og ære,
skellet går ved denne vej,
her skal Paradiset være
og en evig ørken ej.

Lov og pris og evig ære
være Herren på min vej,
når han samler sine kære
i sin hånd og slipper ej.

Efter Salme 16. Men sådan at sidste del af salmen, vers 8-11, der citeres i Aposlenes Gerninger 2,25-28, her udgør indledningen efterfulgt af en gendigtning af Salme 16,1-7. Salmens sidste vers er efter Apostlenes gerninger 2,34-35.

Hør melodi http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/546

Se de fine dråber,
spredt på blomster små,
se, hvordan de glimter
på de strunke strå.

Hør, hvor bækken risler
i sin ensomhed
med sin lille krusning
på Guds kærlighed.

I de høje kroner
er der fred og ro
mellem frie fugle,
kærlighed og tro.

Skyen driver stille
fra Jerusalem
for at åbenbare
sig i Betlehem.

Efter “See the shining dewdrops”, ukendt forfatter 1920.
Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning her.

Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/156041/Gud-min-Gud/

Gud, min Gud, hvorfor er du
gået fra mig lige nu,
imens hjertet siger ja
til sin død på Golgata?

Orm er jeg og ikke mand,
og nu i det ganske land
er der lede ved min sjæl,
og jeg trædes under hæl.

Fra min første time af
under staldens spinkle tag
ved min moders ømme bryst
gav du mig alverdens trøst.

Nu er jeg blandt vilde dyr,
går fra løve og til tyr,
som gelé er mine knæ
midt imellem folk og fæ.

Når det bliver deres tur
efter nederlagets ur,
står selv hundene på spring,
lige nu går de i ring.

Herre, hold dig ikke væk
fra alverdens synd og skræk,
und mig lise, und mig ro,
giv mig styrke, giv mig tro!

Jeg er din og du er min,
jeg er din apostel fin,
jeg vil prise dig på jord
i min gerning og mit ord.

Højt jeg synger om din dåd
til enhver, der søger råd,
dine ord i denne stund
flyder over i min mund.

Synder, du skal af din nød,
ved min lidelse og død,
til Guds herlighed udfris,
gå med mig i Paradis.

Havet lukker sig omkring
alting, let som ingenting
løfter du mig i din favn.
Lovet være Herrens navn.

Efter Salme 22.