Kirken i Gyngen

Sankt Clemens kirke knejser
med spir i bugtens bund
imellem tvende mejser
og på den faste grund.

Nu kaster du et anker
i mine øjne ind
imellem mine tanker
på bunden af mit sind.

Maria Magdalene
og Jesu moder skøn
bekender sig alene
i åbenhed og løn.

Sankt Clemens kirke ligger
for anker ved mit bryn
ukuelig og sikker
for enden af mit syn.

Hør melodi her.

Lad ikke kirken dele
sig ud i din og min,
fordi den er et hele
af legeme og vin.

Skænk op til alle helgen
og præst og menighed
og uglerne og elgen
i din treenighed.

Misundelse og syge
forsvinder fra dit syn
for tordenskrald og byge
og kærlighed og lyn.

Lad kirken åbenbare
sig sten på sten på jord,
og vi i den bevare
et billed på dit ord.

Lad ikke synden råde
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.

Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.

Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.

Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.

Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.

Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.

Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.

Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
stråler over bæk og elv,
veksler mellem pol og pol,
daggry fra det høje kom
ovenfra og viden om!

Kedelig er morgenen
uden lyden af dit ord,
kedelig forbliver den
til vi sidder ved dit bord,
da i vår det bliver jul,
fuglen synger fra sit skjul!

Nu besøg min bange sjæl,
se på al min synd og sorg,
rør ved min akilleshæl,
lad mig leve i din borg,
giv mig før det store slag
endnu en velsignet dag!

Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
gennemtrænger bæk og elv,
lander på den blå viol,
vær velkommen, før du går,
vær velkommen Herrens år!

Gendigtning af “Christ, whose glory fills the skies”, Charles Wesley 1740.

Hør melodi her.

Før sin død gjorde Sokrates sig overvejelser om tilstanden i det hinsides, og han så frem til at møde andre henfarne store ånder og føre drøftelser med dem. Det lå indenfor Sokrates´ horisont at forestille sig at møde f. eks. den græske digter Homer. Men det ligger i tanken, at han også vil kunne møde f. eks. Buddha og i tidens fylde også Jesus.

Jeg tror, det ville være en glæde for de tre at møde hinanden.

Mon ikke Jesus ville anerkende finfølelsen hos Buddha, og hvis han også mødte haikudigteren Basho ville han måske for et øjenblik helt glemme sin bestemmelse. Så anderledes og fint man kan løse livets gåde.

Mon ikke også Jesus ville fornemme, at havde Sokrates været hans discipel, ville en drilsk undertone have sat sit præg på hans egen forkyndelse.

For Jesus og Paulus var et inderligt forhold til jødedommen en forudsætning for evangeliet. For mange andre vil det være andre religioner, der optræder i rollen som tugtemester til Kristus. For mig selv er det zen.

Jeg kan jo ikke prale af at have mine synders forladelse uden at have noget at have den i.

Jeg læste en artikel i Jyllands-Posten for en uges tid siden. Jeg kan ikke finde den på nettet, så jeg vil gengive den her i hovedtræk.

På parkeringspladsen ved City Vest i Århus blev en kvinde opmærksom på en kvinde, som havde fået et ildebefindende i sin bil, som holdt parkeret i en handicapparkeringsbås. Ruderne i bilen var dugget til, og da den tililende åbnede bildøren faldt den nødstedte kvinde ud. Nu bad vor barmhjertige samaritaner en forbipasserende forretningsmandstype om at måtte låne en mobiltelefon, men fik det svar, at det ville han ikke blandes ind i. I stedet løb kvinden nu ind i en forretning i centeret. Men her holdt ekspedienten ifølge kvinden sin telefon ind til brystet og sagde, at det skulle hans telefon ikke bruges til. Endelig kom en ung kvinde trækkende med sin cykel, og da hun forstod, hvad det handlede om, tømte hun sin rygsæk ud på jorden og fandt sin telefon i bunden og der blev ringet efter en ambulance.

Avisartiklen var mere politisk korrekt end Jesus og oplyste intet om, hvorvidt forretningsmandstypen der sprang over hvor gærdet var lavest var biskop, eller om ekspedienten der holdt på sit var somalier. Det kunne være dig eller mig.

Ny en kilde springer
ned fra Golgata,
folder sine vinger
sammen som et flag.

Synker gennem natten
ned i gravens dyb
for at hente skatten
mellem mørkets kryb.

Frem af gravens kule
springer kilden let,
iler hid med jule-
evangeliet.

Se, nu vore hjerter,
som gik helt i stå,
lyser op som kerter
i det himmelblå.

Frit efter “The healing fountain” af Carl A. Stenholm (1843-1884).

Hør melodi her.

Nu skælver morgenstjernen lidt
og daler ned på jord,
hun sætter sine fødder blidt
bestøvlede i ord.

Så knæler hun ved alteret
og beder for sit liv,
imens hun åbner psalteret,
og Herren siger bliv!

Så rejser hun sig op og går
med Herren ved sin hånd,
mens menigheden stille står
fyldt af den helligånd.

Vor frue kirke siger ja
nu i sit fulde navn,
hør englenes halleluja
i valsens København.

Hør melodi her.

Jeg løfter mine øjne
imod det bløde bjerg
og prøver på at tegne
din ubetvungne borg.
Herfra skal du jo komme
og dømme liv og død
med dine milde domme,
som fra din læbe flød.

Du skabte jord og himmel
og alle ting deri;
det er en vældig vrimmel
ukuelig og fri.
Du lader ikke vakle
den fod, som følger dig;
du lader kun forkvakle
den, som forsager dig.

Du sover ikke Herre,
imens dit Israel
er stedt i nød, desværre;
men du gør alting vel.
Du falder som en skygge,
hvorend din tjener går,
til højre og tillykke
med endnu tusind år!

Nu skinner solen ikke
og månen heller ej,
og ej kan torne stikke
på rosenbladevej.
Alene skal du Fader
mod ondt bevare mig,
når du min synd forlader
her i dit Himmerig.

Efter Salme 121.

Hør melodi her.

Etiopien sin hånd
strækker ud mod Herren,
Herrens ord og Herrens ånd
tager plads i kærren.
Fillip den apostel fin
følge må den herre sin,
førend han forsvinder.

Siden blev han set igen
nu i Kæsaræa,
solen skinnede igen
også i Nikæa.
Under kejser Kostantin
skabte menigheden sin
søde trosbekendelse.

Hør nu fra Det høje Nord
skal til himlen stige
lydefrit fra Herrens bord
til hans Himmerige
lyden fin af bægerklang
igenfødt ved altergang
her i Edens have.

Hør melodi her.