Kirken i Gyngen

Før sin død gjorde Sokrates sig overvejelser om tilstanden i det hinsides, og han så frem til at møde andre henfarne store ånder og føre drøftelser med dem. Det lå indenfor Sokrates´ horisont at forestille sig at møde f. eks. den græske digter Homer. Men det ligger i tanken, at han også vil kunne møde f. eks. Buddha og i tidens fylde også Jesus.

Jeg tror, det ville være en glæde for de tre at møde hinanden.

Mon ikke Jesus ville anerkende finfølelsen hos Buddha, og hvis han også mødte haikudigteren Basho ville han måske for et øjenblik helt glemme sin bestemmelse. Så anderledes og fint man kan løse livets gåde.

Mon ikke også Jesus ville fornemme, at havde Sokrates været hans discipel, ville en drilsk undertone have sat sit præg på hans egen forkyndelse.

For Jesus og Paulus var et inderligt forhold til jødedommen en forudsætning for evangeliet. For mange andre vil det være andre religioner, der optræder i rollen som tugtemester til Kristus. For mig selv er det zen.

Jeg kan jo ikke prale af at have mine synders forladelse uden at have noget at have den i.

Jeg læste en artikel i Jyllands-Posten for en uges tid siden. Jeg kan ikke finde den på nettet, så jeg vil gengive den her i hovedtræk.

På parkeringspladsen ved City Vest i Århus blev en kvinde opmærksom på en kvinde, som havde fået et ildebefindende i sin bil, som holdt parkeret i en handicapparkeringsbås. Ruderne i bilen var dugget til, og da den tililende åbnede bildøren faldt den nødstedte kvinde ud. Nu bad vor barmhjertige samaritaner en forbipasserende forretningsmandstype om at måtte låne en mobiltelefon, men fik det svar, at det ville han ikke blandes ind i. I stedet løb kvinden nu ind i en forretning i centeret. Men her holdt ekspedienten ifølge kvinden sin telefon ind til brystet og sagde, at det skulle hans telefon ikke bruges til. Endelig kom en ung kvinde trækkende med sin cykel, og da hun forstod, hvad det handlede om, tømte hun sin rygsæk ud på jorden og fandt sin telefon i bunden og der blev ringet efter en ambulance.

Avisartiklen var mere politisk korrekt end Jesus og oplyste intet om, hvorvidt forretningsmandstypen der sprang over hvor gærdet var lavest var biskop, eller om ekspedienten der holdt på sit var somalier. Det kunne være dig eller mig.

Ny en kilde springer
ned fra Golgata,
folder sine vinger
sammen som et flag.

Synker gennem natten
ned i gravens dyb
for at hente skatten
mellem mørkets kryb.

Frem af gravens kule
springer kilden let,
iler hid med jule-
evangeliet.

Se, nu vore hjerter,
som gik helt i stå,
lyser op som kerter
i det himmelblå.

Frit efter “The healing fountain” af Carl A. Stenholm (1843-1884).

Hør melodi her.

Nu skælver morgenstjernen lidt
og daler ned på jord,
hun sætter sine fødder blidt
bestøvlede i ord.

Så knæler hun ved alteret
og beder for sit liv,
imens hun åbner psalteret,
og Herren siger bliv!

Så rejser hun sig op og går
med Herren ved sin hånd,
mens menigheden stille står
fyldt af den helligånd.

Vor frue kirke siger ja
nu i sit fulde navn,
hør englenes halleluja
i valsens København.

Hør melodi her.

Jeg løfter mine øjne
imod det bløde bjerg
og prøver på at tegne
din ubetvungne borg.
Herfra skal du jo komme
og dømme liv og død
med dine milde domme,
som fra din læbe flød.

Du skabte jord og himmel
og alle ting deri;
det er en vældig vrimmel
ukuelig og fri.
Du lader ikke vakle
den fod, som følger dig;
du lader kun forkvakle
den, som forsager dig.

Du sover ikke Herre,
imens dit Israel
er stedt i nød, desværre;
men du gør alting vel.
Du falder som en skygge,
hvorend din tjener går,
til højre og tillykke
med endnu tusind år!

Nu skinner solen ikke
og månen heller ej,
og ej kan torne stikke
på rosenbladevej.
Alene skal du Fader
mod ondt bevare mig,
når du min synd forlader
her i dit Himmerig.

Efter Salme 121.

Hør melodi her.

Etiopien sin hånd
strækker ud mod Herren,
Herrens ord og Herrens ånd
tager plads i kærren.
Fillip den apostel fin
følge må den herre sin,
førend han forsvinder.

Siden blev han set igen
nu i Kæsaræa,
solen skinnede igen
også i Nikæa.
Under kejser Kostantin
skabte menigheden sin
søde trosbekendelse.

Hør nu fra Det høje Nord
skal til himlen stige
lydefrit fra Herrens bord
til hans Himmerige
lyden fin af bægerklang
igenfødt ved altergang
her i Edens have.

Hør melodi her.

Lad os se med vore egne øjne,
hvad der sig i Betlehem lod ske,
langt, langt ude i de øde egne
sig imellem hyrderne lod se,
mellem hyrderne som stod
med Guds lam og sig bevæge lod.

Thi det var for alle folk en glæde,
at Guds søn her blev et menneske
og imellem hyrderne tog sæde
og lod dette store under ske,
og i himlen var der fryd,
og på jorden var der kærlighed.

Jesu moder tog sit barn på armen,
og hun svøbte ham ind i sit sjal,
og hun lagde ham vel ind til barmen,
da han græd udi sin store kval,
og da han var mæt og sød,
spiste hun et lille stykke brød.

Det er sket for længe, længe siden,
men i nat så er det sket igen,
det er blevet flettet ind i tiden,
og det er et billede i den,
og det stråler over alt,
hvad der nogensinde er fortalt.

Lad os gå og lade dem alene
som før hyrderne ved Betlehem,
nu er alle hjerter blevet rene,
selv om der er synd imellem dem,
mellem hyrderne, som stod
med Guds lam og sig velsigne lod.

Hør salmen her.

Lykkelig er den, som ikke
følger ugudeligt råd
og går i den tro, at synden
det er den sande dyd.

Og ikke tilbringer dagen
i en ugudelig hob
men er alene sammen
med Jeremias og Job.

Gud er et træ, som er plantet
alene ved bækkens bred,
og det er tungt af frugter
i en uendelighed.

Men de ugudelige
flyver som avner i flok,
når de er løftet af vinden;
og det er ikke nok.

Derfor skal de ved dommen
ikke slå rødderne i
jorden, som Gud har løftet
ind i sit Himmerig.

Efter Salme 1.

Nu rækker Herren hånden ud
med brød til sine lam;
han skænker dem sit eget blod
af kærlighed til dem.

Han giver dem ej stene nu,
hvor de har bedt om brød;
han bliver hos dem lidt endnu
indtil den visse død.

Så skrider over Kedrons bæk
han til den tunge ve;
den sidste nat er sort som blæk
her i den hvide sne.

Han beder, lad den bitre kalk
nu gå min mund forbi;
men han er lammets modermælk,
som den skal blandes i.

Der står en engel over ham
og skænker ham sin ro;
vor frelser er et lille lam,
der beder om sin tro.

Her sætter han et øre på,
så vi kan lytte med;
det billede skal altid stå
på Jesu kærlighed.

Hør melodi her.

Vågn Zions harpe op igen
på dit besungne bjerg,
på Jordans hede og igen
ved Kedrons bæk af borg.

Genlyde skal alligevel
nu til Messias’ pris
det gode navn Emmanuel
som før i Paradis.

Nu times skal det Israel,
sin konge skal hun få;
han kommer og gør alting vel,
som hun i spejlet så.

O, skynd dig Herre, lad det ske,
hvad ømt hun drømte om;
vidunderlig er du at se,
og herlig er din dom.

Efter “Wake, harp of Zion” James Edmeston, 1846.

Hør melodi her.