Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Billedet
Efter at have regnet i næsten et døgn
er det klaret op og op og op
på fjerde sal, hvor vi besøger en ven
og låner et billede af en digter
og får en reol foræret og bærer den alle tre
fire etager ned
fra en kunstnerlejlighed,
hvor ikke et gran støv ligger forkert,
og der er meget.
Bag reolen træder et billede
af Michael Strunge frem
oppe i lejligheden,
og du står med den nede på fortovet,
mens jeg henter bilen,
som vi presser den ind i
og kører akavet hjem,
mens jeg hænger ud ad vinduet,
og du sidder på bagsædet og taler
opstemt over det nye fund.
Du er gået over til naboen
for at undskylde for røgen
fra de gamle briketter,
der har stået vinteren over og suget fugt,
tror vi, for det er ikke grenene,
som vi ikke må brænde af
ifølge en ny lov og slet ikke
ved brug af åben ild
ifølge en gammel,
de siger, det gør ikke noget.
Alligevel flytter jeg dagen efter
bålstedet af støbejern
om på den anden side af huset dér,
hvor stubben stod,
med øksen hugger jeg den væk
og lægger en ottekantet flise i stedet,
vi kan alligevel spise omme under pæretræet,
hvor rosen er fra og valmuen blomstrer,
og jeg vander med urin, fordi det er svært,
at få græsset til at gro under træet.
Vores ven ringer og siger,
at hvis jeg alligevel ikke
har noget bedre at give mig til,
kan jeg ligeså godt skrive et digt om hans frakke
med fire lommer, den er af rulam til 800 kr,
og han er glad for den,
og tog den pludselig på,
da vi besøgte ham sidst på catwalken,
det er den samme, du selv
bærer på billedet på forsiden af Vogue.
Kirken i Gyngen 