Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Heinesen i en højere sags tjeneste
William Heinesen er født i år 1900 og gjorde århundredets omskiftelser med. Titlen på hans første digtsamling var “Arktiske Elegier”, hvilket allerede angiver en betydelig spændvidde, idet den klassiske genrebetegnelse “elegien” dvs. klagesangen får bestemmelsen “arktisk” stillet foran sig. Det angiver både en historisk og geografisk rummelighed.
En sådan selvforståelse i flere dimensioner er karakteristisk for denne færøske forfatter, som skrev på dansk. I politisk henseende var han kommunist, men også det var han med en egensindig foranstillet bestemmelse. Måske kan man kalde hans særlige form for kommunisme for mytisk kommunisme.
I sine romaner og noveller er det i højere grad almenmenneskelige vilkår, der skildres end det er arbejderklassens særlige vilkår. I romanen “Moder Syvstjerne” skildres verdens tilblivelse i et barns bevidsthed. Kristendommen i skikkelse af en livsødelæggende kraft repræsenteret ved husholdersken “Trine med Øjnene” angribes og overvindes.
I stedet genvinder barnet Jakobs erindring om sin mor Antonia sin betydning for drengen. Hendes personlighed og væsen antager mytiske dimensioner, og i overordnet forstand kan man sige at der vokser en selvstændig Heinesensk kosmologi frem af denne romans angreb på kristendommen.
Anliggendet er en genfortryllelse af verden, og det sker med fri afbenyttelse af alle til rådighed stående religionshistoriske kilder og dertil en god del fri fantasi. Således også i novellen med den lange titel: “Historien om digteren Lin Pe og hans tamme trane”. Her blander Heinesen oven i købet buddhisme og taoisme sammen. Men det sker i en højere sags tjeneste.
Kirken i Gyngen 