Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Nu er frelseren tilbage
Nu er frelseren tilbage,
som han lovede engang,
da han talte sine dage
og gav efter for sin trang
til at dele sig med os
for altid at være hos
os, indtil i tidens fylde
han af os sig lader hylde!
På den dag, som han har lovet,
kommer han tilbage her,
har vi end i timen sovet,
vågner vi op, når det sker,
venter vi forgæves på,
hvad vi klart i ånden så,
står et andet sted på kloden
han og prøver den med foden.
Bud til os han lader sende
om, at han er her igen,
og at alting har en ende,
og nu er han her med den,
når han drives fra sit sted
har han sine kære med,
når han kommer her tilbage,
hvor han gik i gamle dage.
Når han løber om på stranden
hen på dagen, som er stor,
er han lige som en anden,
synger englene i kor,
er det allerede sket,
har vi Herrens åsyn set,
eller lader vi os blænde
af et spejl, som det kan hænde?
Se, han sidder i sit sæde
med en løve for sin fod,
og han lader løven æde
af sin hånd, for den er god,
løven rejser sig og går,
og på stedet, hvor den står,
kaster den sin egnen lykke
ned på gulvet som en skygge.
Løven træder ind i stalden
for at vogte på sin søn,
da den hører barnets kalden,
som er født i nat i løn,
moderen med barnet går
hen til løven som et får,
føler ingen frygt i livet
for, hvad hun er blevet givet.
Ja, jeg kommer snart, det siger
Herren selv, og lad det ske,
når han ned fra himlen stiger
i den allerførste sne,
at han sætter sine spor
der, hvor han til himmels for,
så at vi igen skal finde
ham på Oliebjergets tinde.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 