Præsentation af M gasin XXXV

Nu udkommer M gasin XXXV efter en pause på næsten to år siden M gasin XXXIV udkom i sommeren 2012. Det nye nummer er blevet til i samarbejde med Kulturkiosken i Viborg (Jeppe Elert Ottow) og Poetklub Århus. Bladet finansieres via crowdfunding og der er planlagt yderligere tre numre i 2014, som kan støttes på via Boomerang.dk:

http://www.boomerang.dk//projects/m-gasin-xxxvi/
http://www.boomerang.dk//projects/m-gasin-xxxvii/
http://www.boomerang.dk//projects/m-gasin-xxxviii/

Jeg kan kun inderligt opfordre til at bakke op om den økonomiske side af sagen.

Reception på M gasin XXXV torsdag d. 13. marts på Løves Bog og Vin Café. Foto Sleiman Nazzal.
Reception på M gasin XXXV torsdag d. 13. marts på Løves Bog og Vin Café. Foto: Sleiman Nazzal.

Jeg kan også fortælle lidt om M gasins historie: I begyndelsen af 2001 deltog jeg for første gang i et oplæsningsarrangement på Café RisRas i Mejlgade. Det var arrangeret af en løst organiseret gruppe, som kaldte sig “De Unge Poeters Klub”. Der var mange oplæsere til stede, og det var overvældende at høre så mange digte på én gang. Da vi gik derfra, opstod ideen om at lave et blad med tekster af oplæserne, så vi også kunne læse hinanden. Der var ikke tale om noget manifest i henseende til bladets linje – snarere et anti-manifest. Ønsket var at samle tekster fra alle dem, der ønskede at få noget trykt. Også fællesnævneren “Unge Poeter” måtte lade livet – for allerede den gang var flere af os ikke helt unge længere. Vi kunne ikke blive enige om ret meget! Kun at nummeret på hvert blad skulle angives ved et romertal, og at ingen skulle censurere andres tekster! Det princip er det lykkedes at holde nogenlunde fast i igennem alle årene, og det lyder således i Jeppe Elert Ottows forord til det nye nummer:

“Alle kan sende tekster eller poetiske illustrationer til redaktionen, som herefter trykker materialet i det omfang, der er plads i bladet. Der er som regel plads til, at alle får trykt, hvad der svarer til 1 eller 2 sider. Tidsskriftet indeholder en bred vifte af poetiske indslag fra hele Danmark og trykkes i et oplag, der svarer til den aktuelle økonomiske formåen”.

Heller ikke navnet på bladet kunne vi blive enige om, så de to første numre udkom uden, at bladet hed noget. Det blev der gjort et nummer ud af på forsiden af det første nummer i form af et lille skilt med ordlyden “Nej – bladet har ikke noget navn. :)” Det fik dog en ende, da vi en aften fik øje på den defekte lysreklame på et varehus i Århus. Det bragte Vagn Steens digt “Skilte i Århus” fra samlingen “Digte?”, 1964 i erindring. Digtet indgår i kapitlet “SPROGSITUATIONER” og lister en række ord fra skilte, der har tabt et bostav eller to, således at der nu står noget andet, som egentlig ikke giver mening men dog er et ord. Således fik bladet et navn med en fin litteraturhistorisk begrundelse. Dertil kommer, at det fritstående M i bladets navn samtidig er romertal for 1000. Der er længe til M gasin M.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

dommedag i islam og kristendom

Indlæg, tanker, indtryk, læsefrugter om Jesu komme og dommedag

PETER GRAARUP WESTERGAARD

Independent blog about literature, philosophy and society in words and images

ricardtriis

The greatest WordPress.com site in all the land!

ameordnoder - Ord og Musik

Blogindlæg og musik, noder og tekster der kan downloades

Ullas Vinkler...

...vinkler på struktur, stabilitet og forankring i en omskiftelig verden... ...af Ulla Thorup Nielsen...

%d bloggers like this: