Her sidder hvide måger,
skumtoppe over hav
som tusindvis af låger
sig åbner over grav,
op stiger vilde vinde
og breder vinger ud
højt over dal og tinde,
dybt under dig vor Gud.
Du hersker med din stemme
og skaber med dit ord,
hvor dine helst har hjemme
omkring dig ved dit bord,
hvor selv du brødet bryder
og skænker vinen op,
således at den flyder
i bunden af vor kop.
Vi er som hvide måger
og sorte krager her,
vel kan det være råger
af øjnene, der ser,
det være kan det samme,
om så det er en ravn,
vi er kun gjort til skamme
for dig i Jesu navn.
Hør melodi her.