Sjælen soler sig
I det øjeblik, du giver fuglen et navn,
slår du den ihjel:
Musvit, rødhals, blåmejse og havesanger
for slet ikke at tale om solsorten,
duen og skaden.
Kragen ventede behørigt
på mågens kamp med skraldet
og overtog hjemmevant scenen,
da mågen lod sig anfægte af en forbikørende –
og bakkende bil.
Ordet skaber, hvad det nævner,
og jeg aner ikke,
hvilken bil det var.
Men fuglene genopstår
i bevidsthedens fjernsyn.
Nu daler fnug fra aspen
i midterrabatten på Nordre Ringgade
over hele byen.
Om en sværm af myg.
Bevidstheden er kun toppen af isflagen,
hvor sjælen soler sig.
Gærdesmutten havde jeg næsten glemt!
Det er ikke nemt.
