Himlen vælder på jorden ned

Himlen vælder på jorden ned
fra usynlige sluser,
hvilket træernes rødder ved,
som i den sig beruser
ved, at de laver osmotisk tryk
og derved vokser et bette nyk.

Træet står med sin krone på,
hvor chimpansen sin rede
bygger, hvor Paradiset lå,
før det slog rod hernede,
og bredte Eufrat og Tigris ud,
ud mellem fingrene på sin Gud.

Gudenåen og Randers Fjord
er som manden og kvinden
overalt på den hele jord
og som luften og vinden,
i hvilken sommer og fuglen slår
vingerne ud i vort Gyldenår.

Tiden går med et kæmpeskridt
til os henover vandet.
Frygt ikke! siger Herren blidt
med sin røst over landet.
Vimpelen smælder som Ordets sværd.
Lys over land er en messe værd!

Sangen stiger fra Herredsvang
som i Konstantinopel,
hvor en forlygte lige sprang
i min udtjente Opel.
Værkstedet skiftede pæren let.
Keglerne falder på hver en plet.

Stalden står med sit bindingsværk
i det oplyste mørke
udført som dine hænders værk
mellem Lyseng og Mørke.
Selv er jeg kommet her langvejs fra
sammen med Caspar og Balthazar.

Forestil dig et Herrens ord:
at du springer fra polen
ned igennem den hele jord
ned til sydmidnatssolen,
hvor hovedet kommer forrest ud
vendt undervejs af jordmoder Gud.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/105/529/2