Lad os stifte fred på jord
i det mindste og det største
fra det sidste til det første
med det os bekendte ord,
som i mørket skabte lyset
og i lyset gjorde liv,
hvorved det fremkaldte nyset
med sin bydemåde bliv.
Freden breder sig på jord
og går ind i alle byer
på de store hvide skyer
til det store fælles bord,
hvor der skænkes morgenkaffe
til enhver, som kommer hid,
så det handler om at skaffe
kopper nok i rette tid.
Lad os gå ud over jord
og for folkeslag forkynde
ordet og med det begynde
i vor egen lille hjord,
så vi når til verdens ende
allerede nu i dag
og der på en studs kan vende
om på Himmeriges tag.