Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
I et spejl som i en gåde
I et spejl som i en gåde hos frisøren kan jeg se, at jeg klippes fri af nåde med en saks og ikke le, når hun klipper koncentreret, og jeg sidder velplaceret i salonens nådestol. Når jeg rejser mig fra stolen med mit splinternye hår og betaler med pirolen, der har sat sig på mit lår, må de gerne lette skatten, for nu kører jeg med klatten i min Lamborghini rød. Ja, de mange hestekræfter, tusindtallig engles hær skal jeg kendes på herefter, når jeg hæver mit salær, det er lige ned i foret, når jeg sætter mig ved roret i et tomotores fly. Hævet over andedammen, vægtløs over mark og skel, føjer jord og himmel sammen til det sande Israel, hvor de levende og døde spiser jordbærgrød med fløde som et andet shibbolet. Nordisk mad med brændenælder, det kan englene forstå, danske vine overvælder snart de store som de små, norske laks i stride strømme springer efter alt at dømme skjult i Paradiset flod. Der, hvor bjørnen efter hvile i sit hi den lange nat med sin unge efter mile gennem dal og skov og krat står på lur med sine poter for at fiske sine kvoter af den gydeklare fisk. Hvor de strålende keruber står på vagt med flammesværd, og hvor bierne i kuber holder på, hvad de er værd, når de gyder mælk og honning over mig og Sydens dronning visere end Salomon.
Kirken i Gyngen 