Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Sig lukker havets bølger om
Sig lukker havets bølger om mig synder dybt i fiskens vom, hvor jeg på Herren kalder. Her hører han min bøn så lydt, som var han selv i havet flydt, som regnen i det falder. Nu bærer ferskentræet frugt for første gang, og fuglens flugt går lige over haven. Den gåsekile er så bred, at den er gået helt af led, da den fløj ud af graven. Gud vis os i den sidste nat din nåde og fortæl os, at i brombærhegnet finder vi mer end nåde for vor skyld i sommerfuglebusk og hyld og sommerfugleminder. Her i dit sande Paradis af flødeskum og jordbæris og æggehvidesukker, desserten efter vin og brød som evigt liv til liv og død sig himlen om mig lukker. Det er profeten Jonas’ tegn i hver en vrå og hver en egn for disse onde slægter. Gud selv gør tegn for hav og jord, som vi det gør ved bad og bord, hvor lidet vi det mægter. Nu lander jeg på livets kyst så fuld af salighed og lyst til livet at begynde på livets allersidste dag trods sorg og savn og nederlag med stil og sans og ynde. I evighedens morgengry der kommer Jesus på sin sky med alle dem, han kender, og alle dem, der kender ham er med ham i Jerusalem, hvor alle veje ender.
Kirken i Gyngen 