Kirken i Gyngen

Se dog hen til Behemot,
som jeg lod opføre,
jeg, din Herre Zebaot
lod min lyre røre,
se med hvilken kraft den står
og bevæger sig og går!

Som en okse æder græs
væder den sin mule
i en skov af hvide gæs
formet af min hule
hånd af samme ler som du,
som den spiser af endnu.

Som en cederstamme står
kønnet, når den knepper
flodens allerbedste skår
fra de fjerne stepper,
flettet sammen som et bånd
af min egen højre hånd.

Himlens lys og jordens salt
har jeg fyldt i formen,
så det ypperste af alt
skiller sig fra ormen,
for skelettet er af stål
selv om skindet er af ål.

For sin skabers milde sværd
falder den til jorden,
men den er en messe værd
mellem lyn og torden,
bjerget kælver med en kalv
på en meter og en halv.

Under lotusblomstens glød
står den under vandet,
hvor den kort forinden flød
lige over sandet,
her, hvor strømmen bliver stærk,
kroner den mit skaberværk.

Jordanfloden vender om
til sin egen kilde,
når der falder dug og dom
kølige og milde
over mark og over skel
over hele Israel.

Job 40, 15-24.

Hør melodi her.

Helligånden er i huset
for at løsne tungebånd.
Tvillingtårnene i gruset
styrter kun for Herrens hånd.
Buddha står som en figur
for vort øje som en mur.
Krishnamurti åbner døren
for Sankt Peter og Sankt Jørgen.

Jesus møder dig ved brønden
i Samaria som hist.
Synagogen og Krudttønden
er et mål for Satans list.
Allah knæler ned i skam,
for Muhammed løj om ham.
Haile Selassie rejser
sig som hele verdens kejser.

Gud befaler misteltenen
at gå genem Balders hæk.
Loke skjuler sig bag stenen
i den forårskolde bæk.
Jahve ler ad himlens hær
i den første morgen skær.
Bahaullah stifter freden
i sit fangenskab i Eden.

Hør melodi her.

Som den faste borg i salmen
træder Gud i karakter
som et hospital på palmen,
hvor det store under sker.

Øjet skæres for den sorte
stær, som står så skarp og ren,
hvid og strøget som en skjorte
i forholdet en til en.

Nummer nul i salmebogen
som en hovedhjørnesten
taget ud af skammekrogen,
pegepind og palmegren.

Hør melodi her.

Min ven er som en lille bæk,
der bugter sig herind,
hvor hjertet tæller sine slag
i legeme og sind.
Det er jo kun en liden stund,
at vi er sammen her på grund
af det, som kaldes syndes sold
og gør al jorden gold.

Dog vokser kærligheden sig
i legeme og sind
så stærk som selve døden, og
gør hele jorden blind.
Den kredser om den hvide sol
og bliver varm fra pol til pol
omvekslende i halve år,
hvor midnatssolen står.

Her går den som sin egen ven
i Menneskenes land,
men dronningen af Thule har
den i sit hundespand.
Hun følger den med øjet blidt,
hvor flaget blafrer rødt og hvidt,
og sammen gør de alting vel
fra her til Kap Farvel.

Hør melodi her.

Nu letter en due fra grenen,
hvor kragerne før slog sig ned
at pikke en dråbe af vinen,
der størkner og synker i ved.

Selv slangen den følgende morgen
er krøbet hertil fra sit skjul
så spændt som en eger i sorgen,
og triller herfra på et hjul.

Når jægeren løfter geværet
og gribbene skydes i grus,
så gendanner elgen geviret
og løfter det over sit hus.

Hør melodi her.

Du lever min ven i dette øjeblik,
hvor stjernen står stille i vrimlen
i mørket og ligner sig selv på en prik,
som da den blev født i sin tid og fik
en skare omkring sig på himlen.

Du dør nok en dag i rette øjeblik,
hvor bægeret fyldes til randen,
og tømmes med tiden, som det er vor skik,
selv om det var kærlighed ved første blik,
da døden og du traf hinanden.

I rejser med tog til landene mod syd
og bor ved de fremmede kyster;
her kaster i vrag på hver eneste dyd
og giver jer hen til den rene fryd,
så ofte og tit, som i lyster.

Vi mødes igen, som frelseren os spår
som bølgen og stranden derude
og hyrden, der finder det fortabte får,
når årene samles i flok og går,
og fiskeren vender sin skude.

Vi lever min ven i dette øjeblik,
hvor solen står op over borgen
og lander på den med et sigende blik,
vi selv tager hjem som det sidste stik
i spillet om glæden og sorgen.

Hør melodi her.

Jeg har det kun på anden hånd
formidlet af den Helligånd,
men er det sandt, som ordet går,
jeg bede vil mit Fadervor.
Vi takker dig for gris på gaflen,
vi takker dig for et gran salt
og tak for blodet i karaflen
med tak for sidst og tak for alt.

Du skænkede os vin og brød
i døgnet fuldt af liv og død,
før det var mørkt, og det var sagt,
som forud var tilrettelagt.
Vi takker dig for små kartofler,
vi takker dig for surt og sovs,
og tak for Himmeriges bobler
til vands og søs og så til havs.

Vort Fadervor og bedste ven,
nu gør du ad en dreng igen,
så skraldet skælver og forgår,
mens liv og salighed består.
Vi takker dig for bord og bomber,
vi takker dig for fedt og sul,
der sætter sig, så skjorten stumper
før, under og nu efter jul.

Hyrdedreng, 1822-1825

Bliv Herre hos os med dit ord
og sæt dig ned ved vores bord
og bryd vort brød, omend du må
da brat forsvinde i det blå.

Du har bevist din magt derved,
at kurve tolv af kærlighed
til overs blev, da du hver mund
lod mætte af det mindste fund.

Vor trøster Gud i overflod
og Jesu legeme og blod
og vin og brød og ingenting
har fyldt fuldkommenhedens ring.

Ved hjørnet af det runde bord
forvandler du med dine ord
nu vandet til den gode vin
og gør afholdenhed til grin.

Bliv Herre hos os eller gå
og gem i hjertet, hvad du så,
og lad os gøre alting vel
i hjertet af dit Israel.

Hør melodi her.

Et julemørke sænker
sig nu i land og by,
i din og min,
og i Berlin
går alle rundt og tænker,
hvad kommer der fra sky.
Et julemørke sænker
sig nu i land og by.

Et tæppe daler stille
af sne på vej og sti,
og stien går,
hvor muren står,
og vejen slår en lille
bugt med en afgrund i.
Et tæppe daler stille
af sne på vej og sti,

En julerose lander
sin blomst foran din fod,
hvor englespor
af englekor
sig op med jorden blander
med råb af Abels blod.
En julerose lander
sin blomst foran din fod.

Hør melodi her.

I Etiopien af Gud
en Konge lod sig krone
til Konge af det første bud
på Herlighedens trone.
Af Juda stamme går han frem,
af Davids rodskud skyder
han frem som i Jerusalem
og over Jorden byder.

Haile Selassie er hans tolk,
det går i folkemunde,
og Rastafari er hans folk
af store danske hunde.
Mæt af en krumme og lidt vin
løber de ud i søen,
som før en flok af gale svin,
med ellevild en gøen.

I Kenya vor vugge stod,
derom de vise taler,
og at vi dog har blandet blod
med en neandertaler.
I Danmark går det ord omkring
på markerne som køer,
at Gud med os har sluttet ring
på De Vestindiske Øer.

Vi rejser til Jerusalem,
hvor palmerne er høje,
og vi kan se til Betlehem
alt med det blotte øje.
Her fødes Kongen i en stald,
som englene forkynder
med sang i tågerne af tjald,
for hyrderne med ynder.

Nu vender Jesus hjem igen
med store engeskarer,
og taler med enhver som ven,
når han sig åbenbarer.
I hjertet af Jerusalem,
der finder han sin lige,
der, hvor han sad imellem dem
med hele Himmerige.

Hør melodi her.