Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Englevinger
I kirken falder vi på knæ
og beder for hinanden
og tænder lys på livets træ
til ære for en anden;
og den, som har den største skam,
hun får det allerstørste kram
af åndens englevinger.
Det er en lykkens talisman
for skæbnens tunge byrde
at svinge i som en lian
hen til den gode hyrde;
og den, som lander for hans fod
går frejdig al hans magt imod
som ført af englevinger.
En løve går i byen ind
og lægger sig på torvet
og svøber sig i eget skind,
som var det rede garvet;
og den, som møder dyrets blik,
får sat på sine sanser skik
og skuer englevinger.
Den spæde stiller sine krav,
og moderen des mere,
så springe må du over grav
med ét og inklinere;
og den, som kommer med som gæst,
får bryllupsklæder og en fest
i ly af englevinger.
Du lukker døren til dig selv
og sidder ene inde
og stivner, hvor du ellers skjalv,
for hvad du har i sinde;
og den, som lytter ved din dør,
fortæller dig, at du er skør
og ejer englevinger.
I tidens strøm er alle slugt,
og du er med de andre,
og hist, hvor vejen slår en bugt,
kan synet sig forandre;
og den, som ser dig stå imod
de tunge tankers overflod,
får dine englevinger.
I salighedens nøgenhed
er al din blusel blottet,
og du må i forlegenhed
beskytte dig mod plottet;
og den der gætter, hvad der sker,
står stille, alt imens han ser
på sneens englevinger.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 