Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Kategori: Salmer
Egne salmer og gendigtninger fra engelsk.
Kirken står og hviler stille
Kirken står og hviler stille med sin magt i byens dal; dragen spyer vand for foden af den sunkne katedral. Kongen ser den sorte tunge risle som en lille bæk, imens børneflokken leger flere timer dér i træk. Tiden går, og uret tæller timerne,… Continue Reading “Kirken står og hviler stille”
Ordet, hvorved Gud lod skabe
Ordet, hvorved Gud lod skabe lys og jord og fisk og fugl, blev selv kød i tidens fylde ved den allerførste jul. I en kæde lige siden har vi fejret denne nat, hvor han lagdes i en krybbe, hvor forinden lå en kat. Katten,… Continue Reading “Ordet, hvorved Gud lod skabe”
Hør, nu tænder køleskabet
Hør, nu tænder køleskabet med sin lovsang hård og hvid, og jeg åbner det og skuer ind i holdbarhedens tid. Her er hvidløg og oliven i det store hvide rum, som behersker universet fra sin stald i Betlehem. Ømt Maria svøber barnet i sit… Continue Reading “Hør, nu tænder køleskabet”
Nadverøjeblikke
Krishnamurti taler om at leve med sorgen ligesom man lever med bjergene og sin kæreste. Han bruger ordet komunion (engelsk: comunion). I den kristne komunion, nadveren får vi del i Jesu legeme og blod gennem vin og brød. Det er som om Krishnamurti finder… Continue Reading “Nadverøjeblikke”
Jesu lidelse og Marias sorg
Her kommer Krishnamurti frem til, at ordet sorg er ikke-eksisterende. Man skulle tro, han havde læst lidelseshistorien i Det Nye Testamente. Her omtales disciplenes sorg heller ikke – men nok deres svigt og forrædderi. Ved en enkelt lejlighed reflekteres sorgen hos Jesu mor og… Continue Reading “Jesu lidelse og Marias sorg”
Hos ham er det
I stykket til idag kommer Krishnamurti med en religionskritisk replik, der afslører, at hans kendskab til kristendommen er beskedent: “Tag en hvilken som helst kristen kirke”, siger han, “og De vil opdage, “at sorgen tilbedes; den bliver gjort til noget særligt, helligt, og det… Continue Reading “Hos ham er det”
En sjælden gæst
De må foretage en rejse uden søkort. Sådan lyder Krishnamurtis formaning til den sørgende. Sorgen er et chok, siger han også. Det er en tilstand, der kræver, at man må orientere sig på ny. Der er intet landkort. Det minder meget om Krishnamurtis orvalg i… Continue Reading “En sjælden gæst”
Grundtvigs retfærdighed
Vrede og retfærdighed kan ikke bo sammen. Sådan lyder den punchline, Krishnamurti kommer frem til i dette talte ord, som er optaget på bånd og skrevet ned til senere brug. Han visualiserer den figur, som harmes over uretfærdigheden i verden og vil bruge sin… Continue Reading “Grundtvigs retfærdighed”
En vis opbyggelighed
Krishnanamurti tager anledning af ordet sadisme til at opfordre til at være opmærksom på, hvor ofte vi hengiver os til skadefryd. Det er der meget få, der ikke gør, siger han. Krishnamurti nævner oven i købet forfatteren Marquis de Sade ved navn, hvilket må… Continue Reading “En vis opbyggelighed”
At træde væk
Når vi ser vor betingethed på samme måde, som vi ser en afgrund eller et vildt dyr, så forsvinder den uden videre af sig selv. Det essensen af Krishnamurtis dialog med Pupul Jayakar om netop betingethed, dvs. vor vanemæssige og erfaringsmæssige begrænsning. Denne ellers… Continue Reading “At træde væk”
Kirken i Gyngen 