Kirken i Gyngen

Dr. Jekyll, I presume,
Mr. Hyde said to me
within the heart of darkness
that is at open sea.

He read an open letter
from Dr. Frankenstein
in tears for Charlie Hebdo
as of italian wine.

As Dr. Albert Schweitzer
alone would live to tell,
there is a cure for madness
and one for love as well.

And Dr. Martin Luther
King before his eye
would know a different order
of Dr. Dread and I.

Det er som at møde sin næste på havets
den gyngende grund,
hvor andre er blevet begravet herude i afmagtens stund,
og spørge: Hvor kommer du fra der på flåden?
Af jord er du kommet, er svaret på gåden.

Af jord er du kommet ved frelserens hænder
til live igen.
Nu går han på vandet imod dig og siger: Frygt ikke min ven!
Da bølgen var høj som en mur omkring haven,
jeg skjulte mig selv flere dage i graven.

Det er som at møde sin skaber på bunden
af håbets ruin,
hvor troen er flygtet og kærligheden selv er blevet til grin.
Men kødet opstår med sin vilje til livet
og skænkes den plads, det har taget for givet.

Hør melodi her.

Møllevangskirken i Aarhus var fredag den 17. april 2015 ramme om en kirkekoncert i form af en præsentation af en række salmer af Anne Marie Eriksen og undertegnede. Der er tale om nodehæftet “Løven er min hyrde” med salmer fra vores tre CD´er, hvoraf den seneste “Tusind tusindfryd” er helt ny med udgivelsesdato den 10. juni. Jeg havde som tekstforfatter til opgave at sige noget om arbejdet med den tekstmæssige side af salmerne. I glæde over det gode fremmøde frigjorde jeg mig fra mit manuskript og glemte et par detaljer. Her er en omarbejdet og udvidet version.

En grund til, at det har været oplagt at bruge en figur af Thorvaldsen på omslaget af hæftet, er salmen “Dåbsenglen”, som også indgår i udvalget. Salmen tager afsæt i en refleksion over Thorvaldsens figur af samme navn, som udgør døbefonten i Københavns Domkirke og står foran figuren af Kristus samme sted. Med til Thorvaldsens udsmykning af kirken hører også de kolossale figurer af apostlene, og kirken antager således karakter af et mindre thorvaldsenmuseum. Jeg forestiller mig alle Thorvaldsens figurer stå inde i kirken. Eller i det mindste et skønsomt udvalg – eller lad os til at begynde med nøjes med én figur eller figurgruppen “De tre gratier” og lade det være den sene version, hvor den lille Amor med sin pil sidder for fødderne af gratierne. “Altid skulle han med”, skriver forfatteren Johannes V. Jensen om den lille Amor i indledningen til bogen “Thorvaldsens Portrætbuster”. Johannes V. Jensen forestiller sig, at det er Thorvaldsens tidligt døde og stærkt savnede søn Carl, der således følger billedhuggeren med sin billedlige tilstedeværelse i værkerne livet igennem.

Nu har vi ham inde i kirken siddende for fødderne af de tre gratier. Vi får kristusfiguren ned fra den høje sokkel alene stående på den flade sokkel, figuren er født med. Vi rykker figurgruppen De tre Gratier og figuren af Kristus tæt på hinanden, således at Kristi sænkede blik falder på den lille Amor. Så sker det magiske: Kristus slår ud med armene og favner gratierne! Hvis vi får lov af Nationalmuseet kan vi også rykke rundt på figurene af de tolv apostle inklusive Paulus, der indtil i dag har stået på lige rækker ned igennem kirkeskibet. Hvorfor ikke lade dem stå spredt opmærksomme på det mirakel, vi lige har været vidner til? Lad alle mesterens øvrige figurer stå i kirken også. Nu bevæger de sig. Nu er de væk. Vi er her i stedet for.

Ugens salme i Kristeligt Dagblad den 4. februar var en salme fra nærværende hæfte, “Der går en snak”, som er inspireret af et digt af den amerikanske lyriker Emily Dickinson, som levede fra 1830 til 1886. Det er hverken en oversættelse eller en friere gendigtning af et bestemt digt. Det er snarere impulsen fra et digt af Emily Dickinson, jeg har ladet mig føre af. En underfundig ironi, som også kommer til udtryk i Dickinsons måde at rime skævt på. I et digt kan således ordet “love” (kærlighed) rime på “now” (nu). Det skæve dickinsonske rim har – foruden altså at give anledning til nævnte salme – også anvist en metode til af aflokke sproget nye billeder. Når man skriver salmer, er det let at hænge fast i gamle velbrugte rim. Men i salmen “Himmerige” gav jeg mig selv den opgave at rime skævt. Kun ét af tre rim i hvert vers er snorlige. Det er også på anden vis en eksperimenterende salme. I begyndelsen ærgrede jeg mig over flere gange at bruge et gammelt ord som “Himmerige”. Men jeg vendte den om og gjorde det i stedet til et mål at skrive “Himmerige” så mange gange som muligt i salmen. Himmerige er også blevet salmens titel. Salmen, der nu har egen melodi af Anne Marie Eriksen, er skrevet til melodien til “Nu hviler mark og enge” af Paul Gerhardt, den tyske salmedigter fra 1600-tallet, hvis tekst jeg også har ladet mig udfordre af. Jeg ynder gerne, når jeg bruger en ældre salme som forlæg, at tilføje er vers yderligere end det antal, der findes i originalen:

Jeg ser de sorte huller
igennem mine briller
med overgange i,
jo ældre hånden bliver,
des smukkere den skriver,
så vi kan Himmerige se.

I et interview i Kristeligt Dagblad i januar 2013 i forbindelse med udgivelsen af Anne Marie Eriksens og min anden CD “Se de fine dråber” blev der spurgt ind til inspirationen bag salmernes tekst. Det resulterede i en flot opsat artikel, hvor billedet af os var flankeret af store fotografier af Bob Marley og Thorvaldsens Dåbsengel i Vor Frue Kirke. Titlen på interviewet var “Nye salmer inspireret af rastafari og Thorvaldsen”.

Jeg vil her til slut sige lidt mere om inspirationen også fra rastafari og om valgslægtskabet med Thorvaldsen, der som sagt gør sig gældende allerede på omslaget af nodehæftet. Det er Thorvaldsens figur “Liggende løve”, som pryder omslaget. Den er udført i 1825 til et gravmonument, som aldrig blev færdiggjort. Få år tidligere havde Thorvaldsen i det såkaldte Schweizermonument anvendt motivet i værket “Døende løve”. Men vi har heldigvis også den overlevende løve fra gravmonumentet.

Titelsangen: “Løven er min hyrde” er samtidig en gendigtning af Salme 23 i Salmernes Bog, som er velkendt ikke mindst for begyndelsen, som i den gamle oversættelses ordlyd næsten har fået karakter af ordsprog: “Herren er min hyrde, mig skal intet fattes”. Jeg hørte den i en version med reggaesangeren Buju Banton, som ganske i overensstemmelse med den bibelske tekst synger: “The Lord is my sheperd…” Men med en forventning formet af den iøjnefaldende løvesymbolik i reggae- og rastafariuniverset hørte jeg det som “The Lion is my sheperd…” Da jeg opdagede fejlen, valgte jeg at bevare den i min egen gendigtning. Salmen lader sig gendigte forholdsvis uændret med denne omvurdering af værdien, som først folder sig afgørende ud i sidste vers:

Her i løvens hule
lægger du mit lig,
længe skal jeg leve
i dit Himmerig.

Rastafari er kendetegnet ved en øjeblikkelig forvandling fra menneskeligt degraderet slavementalitet til en selvberoende løveidentitet i lyset af “Jah Rasatafari”, som er et kultisk udtryk for troen på Jesu Genkomst i skikkelse af den etiopiske kejser Haile Selassie I. Grundtvig ville have elsket det.

Den Skæve Kirke får besøg af Bjørn og Kirstine, som vil præsentere deres fælles bog “Bjørns historie – Jeg spiller ingen rolle”.

“I bogen bliver man draget ind i sidste del af et intenst terapeutisk forløb, der har strakt sig over fire år. Hovedpersonen Bjørn, som nu er 47 år, fortæller om sin barndom, hvor han vokser op hos sine bedsteforældre. Sammen med terapeuten forsøger han at komme til bunds i de familiehemmeligheder, løgne og bedrag, som han loyalt har båret på i 30 år, og som prægede barndommen og ungdommen, og som var stærkt medvirkende til, at Bjørn blev syg og indlagt på psykiatrisk hospital som 19-årig.”

Oventående rids af bogens indhold er hentet fra Kirstine Madsens hjemmeside: http://www.kirstinemadsen.dk. Herfra kan bogen downloades gratis.

Der er lagt op til debat om bogens emne og om den særlige genre, det er at fortælle en så personlig historie, der også handler om ens familie og omgangskreds.

Gallo Koret medvirker med sange, der er valgt til lejligheden. Vi synger nye salmer, og fejrer det nye navn. Den Skæve Kirke hed tidligere Kirken i Gyngen efter det gamle spillested i Mejlgade, hvor arrangementet blev født som en “gudstjeneste på slap line” i 2008. Navneændringen skyldes, at arrangementet nu i en årrække har boet på Gallo Skolen.

Tid: Søndag d. 26. april kl. 15.00
Sted: Gallo Skolen, Blåmunkevej 6, Risskov

Alle er velkomne. Gratis adgang.

Arrangør: Gallo Skolen.

Mod gyngende moser
og sarte mimoser
jeg længes hver eneste dag;
når fly forulykker
og sprænges i stykker,
så frelses min døende dag.

Når russerne kommer
i støvler til sommer
og spærrer hver eneste vej,
da vil jeg mig fryde;
og det vil jeg nyde,
at ile og vise dem vej.

Men det kan jeg huske,
at træer og buske
udspringer hvert eneste år
med yndest og ynde;
her vil jeg begynde
at længes mod kommende år.

Mod solsortenætter
og lysende vætter
jeg drages hver eneste dag,
hvor sangen genlyder
i mørket og byder
mig møde den signede dag.

Den dæmrer i tågen
og kendes på mågen,
der kalder den ukendte gud;
nu åbner violen
sit hjerte mod solen
berørt af den levende Gud.

Hør meodi her.

Lyset rammer gravens sten,
spurven sidder på en gren;
øm i både sjæl og krop
frelseren er stået op.

Du, som rækker hånden ud
mod den genopstandne hud,
rør mig ikke nu men se,
hvad i døden, der skal ske.

Og fortæl, hvad du har set,
og fortæl, hvad der er sket;
rør mig nu med troen på,
der er tomt, hvor Herren lå.

Frit efter “Morning breaks upon the tomb”, William B. Collyer, 1812. Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning til Jan Erik Hansens melodi og akkompagnement på klaver og med Lisbeth Godtfredsen på bas her.

Indbydelse til en aften i Møllevangskirken i Aarhus fredag den 17. april kl. 19.00. “Løven er min hyrde”, som er titlen på det nyudgivne hæfte med noder til 10 salmer af Lars Hougaard Clausen og Anne Marie Eriksen, danner grundlag for en aften med koncert og fællessang. Både tekstforfatteren og komponisten vil fortælle om inspirationen til salmerne. Desuden vil Anne Marie Eriksen læse op af sin anden bog, som udkom i januar. Bogen er en samling af små historier fra dagligdagen, der giver anledning til overvejelser omkring “Skyld og gode gerninger”, som er bogens titel. Efter arrangementet er der mulighed for hyggeligt samvær på Café Albert, Møllevangs Allé 151. Alle er velkomne.

Nu synes det min sjæl som om,
at verden stævner mod sin dom
og revner inden længe!
Men brat jeg i dit øje ser,
at det er ikke det, der sker
hen over vang og vænge.

Du styrtede med din propel
men levede alligevel
og vendte din tallerken.
Så pizzaen, som stod derpå,
nu retvendt for dit øje lå
som inden under særken.

Når jeg går hen til Paradis,
så skal du gå på samme vis
i haven ved min side.
Så bøjer jeg en æblegren
og rækker dig en gravensten,
det skal du bare vide!

Her lever vi fra dag til dag
og efterlader nederlag
i rygende ruiner.
Når vejret og selv himlen vil,
så spiller vi vort eget spil
som legende delfiner.

Er solen af en grønlandshval
nu slugt i isens katedral,
hvor halvmånen kun lyser?
Nu skælver den med liv og lyst
som Jonas på en fremmed kyst,
omend den også gyser.

Nu drager jeg på pilgrimsfærd
og går for, hvad det vel er værd
om ej til verdens ende.
Jeg vender om og går omkuld
og stedes i den sorte muld
og den som ploven vende.

Så let som din er blevet min,
forvandles Jesu blod til vin
af Paradisets druer.
Der, hvor hans legeme er lagt
i graven, er det blevet bagt
i pinsesolens luer.

I brødets brydelse vi ser,
hvordan det store under sker,
at alt i verden deles.
Det sår, som før igen sprang op
på hele menighedens krop,
på alle lemmer heles.

Så tager jeg den gerning på
mig, som for mine øjne lå,
for dog igen at leve.
Men jeg forkynder ikke dom,
jeg flygtede og vendte om
med glæde til Nineve.

Hør melodi her.