Kirken i Gyngen
Ny vin fra gamle stokke.
Se, som markens liljer
Se, som markens liljer
bøjer vore viljer
sig for vinden stille ned,
rejser sig i evighed.
Se til himlens fugle
nattergal og ugle
og som stjernen over dem
lærken over Betlehem.
Se, hvor liljen klæder
fuglen, som sig glæder
i et øjeblik af fryd
over Jesu liv og død.
Se, hvor fuglen flyver
over markens kløver
fra dit hjerte til dit hjem
i Det ny Jerusalem.
Inspireret af Søren Kierkegaards prædiken “Hvad kan vi lære af Liljerne paa Marken og af Himmelens Fugle” Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847. Hør salmen i Anne Marie Eriksens fortolkning her.
Modtageren af Poetklub Århus´ Undergrundspoesipris 2013 Ib Johansen
Ib Johansen med Michael Perssons statuette af ståltråd – Foto: Henrik Giversen
Kære Ib Johansen!
Tillykke med tildelingen af Århus Poetklubs Undergrundspoesipris! Ved at sige denne sætning har jeg givet efter for det tryk virkeligheden har udøvet på det navn, der i sin tid blev til mest som navn til poetklubbens hjemmeside, altså Poetklub Århus. Det bliver i folkemunde meget let til Århus Poetklub, og nu er foreningen oven i købet blevet så bevidst om sin egen rolle i det litterære landskab, at tanken om at indstifte en pris har kunnet opstå og vinde fremme. Der er grund til at opholde sig lidt ved navnet, for sikke da et navn: Undergrundspoesipris. Det skyder fra Undergrunden og folder sig med Poesiens skabende kraft ud i en Pris.
Den pris er båret af en kærlighed til poesien, som netop du er så god en eksponent for. Foruden dine egne digte har du både ved oplæsninger og i vores tidsskrift M gasin velsignet poetklubbens betalende og ikke betalende medlemmer med oversatte tekster af digtere fra verdenslitteraturen: William Blake, Edgar Alan Poe, Dylan Thomas, Leonora Carrington, Adolf Wôlfi ikke at forglemme Cristopher Smarts lange vidunderlige digt om sin kat! Herigennem har du forsynet poetklubben med et bud på en kanon, som er værd at overveje.
En anden af dine interesser, som vi endnu har til gode at stifte bekendtskab med i poetklubben, er din interesse for den østjyske forfatter Albert Dam. Jeg ved, at du har skrevet en bog om hans forfatterskab og at den er antaget af et forlag og blot venter på finansiering. Når der er grund til at nævne det her, er det fordi Albert Dam har et godt øje til den østjyske folkekarakter, som han siger er uden særlige kendetegn og kun kendetegnet ved det at være menneske. Om østjyderne siger Albert Dam også, at de har intet begreb om religion men glæder sig over poesi.
I aften er vi alle sammen østjyder for Vor Herre, og vi glæder os over at kunne give dig Århus Poetklubs Undergrundspoesipris pris som tak for dine egne tekster i form af haiku og andre digte, dine oversættelser og ikke mindst din skulpturelle optræden og distinke stemme i forbindelse med oplæsninger og mest af alt, fordi du har valgt at være her: At du har ladet din interesse for poesi få den konsekvens, at du kommer til vores arrangementer og skriver i vores blad. Det er, når alt kommer til alt, derpå poesien skal prøves: Om den præger vore liv og forvandler dem.
Guds børn skal aldrig gå fortabt
Guds børn skal aldrig gå fortabt
og aldrig fare vild;
han kalder alt, hvad han har skabt
til sig med røsten mild.
Da Abraham på Moria
opløftede sin kniv,
så talte Gud ham selv derfra
og skånede et liv.
Imellem Saul og David lå
et svælg af sorg og død,
hvor dog en vej Guds øje så
til en forsoning sød.
Da Jonas i en bølgedal
i uvished sank ned,
så frelste Gud ham ved en hval,
førend han døden led.
Velsignet være hvert bevis
os skænket i Gud ord!
Lad mig det gå på samme vis
her ved Vorherres bord.
Efter “The saints should never be dismayed”, William Cowper, 1779.
Hør melodi her.
Svend Åge Madsens blik for alternative systemer
Svend Åge Madsen er født i Århus i 1939 og bor her endnu. Handlingen i flere af hans bøger foregår også netop i den østjyske hovedstad. Der er en særlig afslappethed over byen, mener han. Det udtrykker han på den måde, at han godt – kan blæse domkirken op – men samtidig have en til at stå og pisse op af den og derved trække den ned igen.
Da Svend Åge Madsen i begyndelsen af sit forfatterskab sendte manuskripter ind til forskellige forlag, skete det flere gange, at hans bøger blev antaget for at være skrevet af en skizofren person. Første gang det skete, vidste han slet ikke, hvad ordet betød, og var nødt til at slå det op. Han siger dog, at han ikke mener, at han er eller har været skizofren.
Derimod har han han sans for matematik, og en overgang studerede han matematik ved Århus Universitet. Hans fortællinger kan da også have en forholdsvis stram opbygning og er snarere båret af udforskningen af en idé end af et eksperimenterende arbejde med sproget. Fantasien er stærkt fremherskende, og han føler sig ikke tiltrukket af litteratur, der afslører det private.
En af de bøger, der tager udgangspunkt i en bestemt idé, er “Se dagens lys”, der handler om et “udskiftningssamfund”, hvor man hver dag vågner op til et nyt arbejde, ny ægtefælle og nye børn. Hensigten hermed er at undgå den daglige trummerum. Men en dag forelsker Elef og Maya sig i hinanden, og de tager kampen op med systemet.
I “Se dagens lys” er samfundet organiseret af en computer ved navn Madam Datam. Atmosfæren giver mindelser om Orwells “1984”, hvor Big Brother overvåger alt i et totalitært samfund. Men Svend Åge Madsen tvivler tilsyneladende på undertrykkelsens magt. Mellem mennesker findes nemlig alternative systemer og strukturer. Det er dem, der interesserer.
To døre
Jeg har et gammelt skramlet kolonihavehbus. Hvert år bruger jeg feriepengene til reparationer eller nogle af dem. I år havde min mor betænkt mig med et pænt arveforskud, og der var råd til lidt ubekymret foretagsomhed. Vinteren brugte jeg til at hæve niveauet i mellemgangen, så vi ikke længere skal lægge trædesten for at komme på toilettet. Det var et puslespil i tre dimensioner at hæve gulvet: Fliser under i flere lag på udvalgte steder, planker og endelig skønne terassebrædder af lærk. Det tog tid, og det gik langsomt, og det gik godt.
Pludselig var det forår, og Rie mente det ville være rart med en rigtig dør i havestuen i stedet for pladen, der skulle haspes udvendig. Det havde jeg kun en uge til, og jeg kom hjem med en dør, der var 9 cm for bred, hvilket jeg først opdagede efter at have savet de 8 cm af, som den var for lang! Så var det jeg fik den idé at lægge den op der, hvor vinduerne mod syd i havestuen er faldet ud. Det mindede mig om en slags vision, jeg havde, da jeg i begyndelsen af 80´erne besøgte Krishnamurtis samlinger i Schweiz. Jeg formulerede det dengang i sætningen: Jeg vender dørkarmen.
Gud kaster sine farver på
Gud kaster sine farver på
hver enkelt strå, han kigger på,
og guleroden er så fin
og fuld af betakarotin.
Enbårne søn på dig vi tror,
treenighedens krone stor
med alfa og omega i
omregnes let ved hjælp af pi.
Den gammastråle som dit ord
udslynger mod den faldne jord
afbødes af din frelses skærm,
kun fugle letter i en sværm.
Zigma er ti dele af ni;
vor frelser løber let forbi
sin forgænger, der med sit fynd:
Guds lam, der bære verdens synd!
I Jesu dåb sit delta har
nu Jordanfloden lagt, og klar
står floden i det blanke fad,
hvor synd og nåde skilles ad.
Vi lægger ingen alen til
vor vækst, selv om vi gerne vil;
men du har fra din høje sky
os ladet vokse med en my.
Khiasme er et herligt ord,
som du os lærer ved dit bord,
hvorfra vi går i verden ud
og finder kærlighed fra Gud.
Hør melodi her.
Søren Kierkegaard som sjælesørger
I anledning Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag lægger Kirken i Gyngen op til debat om den danske filosof, teolog og forfatter. Sognepræst Søren Jensen, Ellevang vil holde et oplæg om Søren Kierkegaard som sjælesørger.
Vi vil synge salmer af Brorson, som var Kierkegaards yndlingsdigter og salmer af Nana Rømer Dorph-Petersen og Lars Hougaard Clausen, som dels vil blive sat i relation til Kierkegaards univers og dels er inspireret af det. Nogle af de nye salmer vil Anne Marie Eriksen fremføre solo. Endelig medvirker Gallo Skolens musiklærer Jan Erik Hansen, der måske overrasker med en suite til Søren Kierkegaard.
Tid og sted:
Gallo Skolen, Blåmunkevej 6, 8240 Risskov,
søndag d. 16. juni kl. 15.00.
Heinesen i en højere sags tjeneste
William Heinesen er født i år 1900 og gjorde århundredets omskiftelser med. Titlen på hans første digtsamling var “Arktiske Elegier”, hvilket allerede angiver en betydelig spændvidde, idet den klassiske genrebetegnelse “elegien” dvs. klagesangen får bestemmelsen “arktisk” stillet foran sig. Det angiver både en historisk og geografisk rummelighed.
En sådan selvforståelse i flere dimensioner er karakteristisk for denne færøske forfatter, som skrev på dansk. I politisk henseende var han kommunist, men også det var han med en egensindig foranstillet bestemmelse. Måske kan man kalde hans særlige form for kommunisme for mytisk kommunisme.
I sine romaner og noveller er det i højere grad almenmenneskelige vilkår, der skildres end det er arbejderklassens særlige vilkår. I romanen “Moder Syvstjerne” skildres verdens tilblivelse i et barns bevidsthed. Kristendommen i skikkelse af en livsødelæggende kraft repræsenteret ved husholdersken “Trine med Øjnene” angribes og overvindes.
I stedet genvinder barnet Jakobs erindring om sin mor Antonia sin betydning for drengen. Hendes personlighed og væsen antager mytiske dimensioner, og i overordnet forstand kan man sige at der vokser en selvstændig Heinesensk kosmologi frem af denne romans angreb på kristendommen.
Anliggendet er en genfortryllelse af verden, og det sker med fri afbenyttelse af alle til rådighed stående religionshistoriske kilder og dertil en god del fri fantasi. Således også i novellen med den lange titel: “Historien om digteren Lin Pe og hans tamme trane”. Her blander Heinesen oven i købet buddhisme og taoisme sammen. Men det sker i en højere sags tjeneste.
Billedet
Efter at have regnet i næsten et døgn
er det klaret op og op og op
på fjerde sal, hvor vi besøger en ven
og låner et billede af en digter
og får en reol foræret og bærer den alle tre
fire etager ned
fra en kunstnerlejlighed,
hvor ikke et gran støv ligger forkert,
og der er meget.
Bag reolen træder et billede
af Michael Strunge frem
oppe i lejligheden,
og du står med den nede på fortovet,
mens jeg henter bilen,
som vi presser den ind i
og kører akavet hjem,
mens jeg hænger ud ad vinduet,
og du sidder på bagsædet og taler
opstemt over det nye fund.
Du er gået over til naboen
for at undskylde for røgen
fra de gamle briketter,
der har stået vinteren over og suget fugt,
tror vi, for det er ikke grenene,
som vi ikke må brænde af
ifølge en ny lov og slet ikke
ved brug af åben ild
ifølge en gammel,
de siger, det gør ikke noget.
Alligevel flytter jeg dagen efter
bålstedet af støbejern
om på den anden side af huset dér,
hvor stubben stod,
med øksen hugger jeg den væk
og lægger en ottekantet flise i stedet,
vi kan alligevel spise omme under pæretræet,
hvor rosen er fra og valmuen blomstrer,
og jeg vander med urin, fordi det er svært,
at få græsset til at gro under træet.
Vores ven ringer og siger,
at hvis jeg alligevel ikke
har noget bedre at give mig til,
kan jeg ligeså godt skrive et digt om hans frakke
med fire lommer, den er af rulam til 800 kr,
og han er glad for den,
og tog den pludselig på,
da vi besøgte ham sidst på catwalken,
det er den samme, du selv
bærer på billedet på forsiden af Vogue.
Kast dit brød på dybe vande
Kast dit brød på dybe vande,
tro blot ikke, det er tabt;
Gud har sagt, at du skal finde
det igen, som han har skabt.
Kast dit brød på dybe vande,
skygger bølgen end for sol;
hvad du samler ind i blinde,
spreder den fra pol til pol.
Ligesom et frø af strømmen
føres til en øde ø,
skal til andre sjæle drømmen
bæres ud og ikke dø.
Kast dit brød på dybe vande,
hvorfor vil nu tvivl du så?
Gud har lagt dig det på sinde
under skyen i det blå.
Efter “Cast thy bread upon the waters”, Phoebe A. Hanaford, 1852.
Hør melodi her.
Kirken i Gyngen 