Kirken i Gyngen

Dåbsengel med dreadlocks
til tiden når frem
per ordre i postboks
i tusinde hjem.

Apostelen synger
så from som en hval,
og tonerne gynger
i en katedral.

Musikken er blind,
langsom og hurtig,
forløser i sind
som Krishnamurti.

Selv frelseren standser
som hugget i sten
på jorden og sanser
sin stjerne på Hven.

Her så Tycho Brahe
sin Stella Nova,
og øjet det klare
betog Jehova.

Han sendte sin søn,
den enbårne ned
at bede en bøn
ved Geneserets bred.

At lade ham dø,
så ingen forbandes,
at lade ham dø-
be blidt af Johannes.

Alabasterkrukken,
som Maria brød,
nu brydes af dukken
i liv og i død.

En dukke, en engel
i hus og i hjem;
vi beder som Bengel
i Jerusalem.

Hør melodi her.

Guds øje falder stille
som sne fra himlen ned
og vokser som kamille
i havens blomsterbed.

Når du er helt alene
og tør på ingen tro,
så kaster han sit rene
blik på dig med sin ro.

Når han til alters tager
dig nu i vin og brød,
så ene ham behager
din sjæl i liv og død.

For sådan skal du elskes
og vende kind mod kind;
i Simon den spedalskes
hus, dér går og han ind.

Her lader han sig salve
med salve dyrebar;
men det er kun det halve
af det, Maria har.

Hun møder ham ved graven
og ser ham gå omkring
igen i påskehaven
så let som ingenting.

Han siger: Rør mig ikke,
men gå og rør ved dem,
der følger mine skikke
i mit Jerusalem.

Hør melodi her.

Den halve kirke sænker sig
som kuppel over dig og mig,
så står vi i et kirkerum
med vores evangelium,
som er, at Gud er her igen
som konge og som vores ven
med lykken og velsignelsen
af alt i Etiopien.

Den skæve kirke står så fint
endnu, hvor den engang var pint
og knæler for hans majestæt
i juleevangeliet,
for den er selv de vise mænd
der rejste hele vejen hen
hertil fra deres egne hjem
ved floderne i Indien.

Den sidste kirke rejser sig
af alle dine kys til mig,
som samles i en fælles sum
i vores evangelium,
og med lidt lykke og lidt held
forkynder vi alligevel,
det som vi kender fra os selv
udover hele Israel.

Sjælenes hyrde vederkvæg
klyngen af dine små;
luk øjet op i stuens væg
og lad os nadver få.

Plaget af sult og tørst og nød,
som du har været selv,
indtil ud af din smerte flød
helvedes himmelhvælv.

Vi lever ikke kun af brød
men også af dit ord,
som styrker os i liv og død
imod al vold og mord.

Vær du os nær i dagligt brød,
og vær her også selv,
som da du vin i kalken gød
fri som en forårselv.

Nu vokser frem det hvide skæg
hen over hagen fin;
jeg ser mit ansigt spejle sig
frit i ikonen din.

Frit efter “Shepherd of souls, refresh and bless”, James Montgommery 1825.
Hør melodi her.

Vær en stråle solskin, der hvor du går hen
som en del af solen lysende som den;
tænder lys i mørket, læger onde sår,
vær selv en velsignelse, der hvor du går.

Vær en stråle solskin, der hvor du går hen
med solen i ærmet; når du triller den
ud hen over bordet, hvor krystaller står,
glimter det i farver fra de tusind skår.

Vær en stråle solskin, der hvor du går hen
under himlens stjerner lysende som den,
der alene stråler over markens får,
mens en Herrens engel ind i folden går.

Efter “Be a ray of sunshine everywhere you go”Anna B. Russel, 1917.
Hør melodi her.

Hvad ingen ved at bede om,
har du forinden hørt;
så inden, at der falder dom,
er hjerterne berørt.

Tal med os, Herre, åbenbar
dig for os i vor strid;
giv til vort hjerte klare svar
fra kærligheden blid.

Imens vi taler, glemmer vi
al tid og alt besvær;
vor smerte bliver salig, sød,
når bare du er her.

Her skal din fingers alter stå,
som jeg skal knæle ved;
så skal mit stille hjerte slå
fyldt af din kærlighed.

Dit åbne ansigt skal jeg se,
og jeg kan se det nu;
du hvisker: Lad min vilje ske
og kom mig selv i hu!

Nu til min Herres glæde ind
jeg går imellem dem,
der hellere går ud end ind
i mit Jerusalem.

Efter “Sav­iour, Who rea­dy art to hear”, Charles Wesley 1740.

Hør melodi her.

Nytårsaften havde jeg fået min del af den gode vin og var lystig og kæphøj. Alligevel blev jeg kyst af biskoppens dundertale ved den nytårsgudstjeneste, som blev sendt på DR1.

Alle Jesu egenskaber blev remset op for at vise, at han var ligesom os andre. Men det enestående ved Jesus var jo ikke, at han var ligesom os andre. Det enestående ved ham var, at han kunne rydde bordet for alle egenskaber og vise medynk!

Men måske gav biskoppen afkald på at forkynde evangeliet og pålagde sig selv samme bundne opgave, som de inviterede gæster fra andre trossamfund havde fået, nemlig at tale om fred og sameksistens.

Den buddhistiske nonne mente vist, at et pip om det forkerte i at lave tegninger var på sin plads. Det er der hverken fred eller buddhisme i, så vidt jeg kan se. Heldigvis stod der kæmpefigur af en siddende Buddha i vinduet og lo fra et andet sted, fra vi kom til vi gik.

Den muslimske repræsentants tale er jo lagt ud her på bloggen, og der er det gode ved den, at den anbefaler venskab på tværs af religioner. Men han mener det nok ikke. I næste sætning slår han over i, at det handler om at vise respekt og hilse på hinanden. Det er jo ikke venskab men gode eller dårlige manerer.

Først da den jødiske repræsentant brød ud i den aronitiske velsignelse på hebræisk blev jeg tryg. Endelig en, der i stedet for at forherlige sine egne gode egenskaber lod Gud få ordet.

Her sidder jeg med vin og brød
og overskuer liv og død;
med synden er det ingen sag,
for solen skinner nat og dag.

Jeg venter på min frelser her
med vanter på, fordi det sner;
vi følges ad en times tid,
hvor himlen høj gør jorden hvid.

Det dufter lidt af appelsin,
imens han byder mig af sin;
så går vi hver til sit og hjem
til herberget i Betlehem.

Det siges, at i stalden her
ved siden af af strå og ler,
hvor æselet sin krybbe har,
en morgen stod en engel klar.

I krybben lå der killinger,
og to af dem var tvillinger;
de havde samme hvide plet
som juleevangeliet.

Maria var en tiger selv,
og hun og englen Gabriel
var ene om at kende til,
hvad Gud i himlen gerne vil.

Den engel blev et fyrretræ,
der voksede op og gav læ
og gerne lod sin krone se
til lykke og velsignelse.

Den er en bjælkehytte nu
og englen er i den endnu;
i stedet står et lærketræ
så fint og grønt i ny og næ.

Her sidder jeg med brød og vin
i haven, som igen er min;
jeg sender de soldater hjem,
der kom her fra Jerusalem.

Hør melodi her eller her.

Vågn op, Jerusalem, vågn op!
Selv om du er så fuld af synd
og ledes ved din lede krop,
fordi den er så fed og tynd.

Grib nu velsignelsen om hæl!
Stjæl Zion den, hvor du den ser;
se op og forbered din sjæl,
Gud ser i nåde til dit ler.

Luk dine porte op og se!
I folket har jeg velbehag,
lad kun min gode vilje ske,
dit navn skal være Beluah.

Et barn er født i Betlehem!
Nu daler julesneen ned,
og julerosen bryder frem
i havens hvide blomsterbed.

Hør melodi her.

Sid Herre med ved vores bord;
lad dig lovprise med dit ord;
velsign din skabning med din pris,
en fest med dig i Paradis.

Vi takker Herre for dit brød,
for liv og helse og for død;
vi følger dig i dine spor,
som da du op til himmels for.

Træd Herre nu et skridt fra mig,
en anden kan behøve dig;
så prøver jeg på egen hånd
at bede i den Helligånd.

Frit efter “Be present at our table, Lord”, John Cennik 1741.

I aften onsdag den 19. december kl. 20.30 afholdes der reception på Anne Marie Eriksen og undertegnedes cd: Se de fine dråber på Gyngen, Mejlgade 53, Århus C. Alle er velkomne til at kigge forbi. Der vil være lidt optræden og vin og snak og snacks. Ellers er der muligt at høre titelnummeret her.